Kære SvaneSikke et smukt navn du har fundet på at underskrive dig med. Det får mig til at tænke på en værdig, yndefuld og stærk fugl, der kan klare både sommerens varme og vinterens sne og frost!For lige at vende tilbage til dit brev, så ser jeg, at du har to problemstillinger. Dit ønske om at tabe dig, og blive sundere og nogle sociale problemer. Nogen gange hænger tingene sammen, og så kan man prøve at se lidt på, hvilken rækkefølge problemerne er opstået i. Er det fx sådan, at du er begyndt at leve sundere, fordi du tænkte, at det kunne hjælpe dig til at få flere venner, hvis du kunne tabe dig? Eller er det sådan, at dét, at du ikke spiser så meget, gør at du bliver træt og af den grund ikke kan overskue venskaber? Det kan også være at din sundere livsstil ikke er så sund endda, fordi den bliver vigtigere for dig, end at have venner.
Der er mange muligheder, kan du nok høre? Hvilken én, der passer på dig, ved du selv. Det kan også være, at der er en helt anden rækkefølge, men jeg tror, det er vigtigt, at du får tænkt lidt over, hvor længe de forskellige problemer har stået på, så du kan få sat dem lidt i system. Det kan måske hjælpe dig af med noget af forvirringen, hvis du får tingene ind i en slags tidsramme. Så kan det være lettere at se, om tingene hænger sammen - og hvordan. Jeg håber, det giver mening for dig.Jeg tror, en del børn og unge har prøvet at lægge deres livsstil om, og for mange bliver det en god oplevelse af at få mere overskud og have klaret noget lidt svært. For ganske få bliver det til mere end blot at holde fast i sin beslutning, nemlig en slags besættelse, hvor mad og motion bliver det vigtigste i deres liv. Også vigtigere end deres familie og venner. Mange kan godt mærke, at de ændrer sig, og nogen gange er der andre, der siger det til dem. Gad vide om der er nogen, der har lagt mærke til de forandringer, der er sket med dig? Du skriver, at dine forældre ikke rigtig hjælper dig. Hvis du selv ved, hvad du har brug for hjælp til, er det en god ide at fortælle det ligeud. Selvom de er dine forældre, er det ikke sikkert, at de ved, hvad de skal gøre, eller hvad du har brug for. Men måske har du allerede sagt det til dem? Jeg tænker på, at du jo skriver, at du bare "godt vil være glad". Det fortæller mig om noget mod på livet – trods alt! Du må have noget godt i dit liv, som du synes der er grund til at være i live for. Kan du selv komme i tanke om, hvad det kan være? Din familie, noget du glæder dig til eller måske én, du er forelsket i?Jeg tror, der er mange muligheder for dig i fremtiden, men lige nu har du bedt om hjælp, og det skal du blive ved med, indtil du "kan selv" igen! Kan du tale med sundhedsplejersken på din skole? Hun ved meget om både fysisk og psykisk sundhed, og kan måske hjælpe dig med at få løst nogle af problemerne. På kontoret ved de, hvornår hun er der – du behøver ikke sige, hvad du skal tale om. Du kan også ringe til din egen læge og bede om en samtale. Nummeret står på dit gule sundhedskort.Jeg håber, du kan være lige så stærk som svanen er om vinteren, og gribe fat i de muligheder, du har til rådighed. Og så får du forhåbentlig en dejlig jul – måske kan du ligefrem nyde lidt god mad! Kærlig hilsen BørneBrevkassen
