Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

overvægt og mega ked af det

hej bb
 
jeg er 12 år og har ikke rigtigt nogle venner.

jeg er overvægtig og kan ik tabe mig!!!

lige meget hvad jeg spiser tager jeg på og jeg er pisse ked af det!

alle fra min klasse er undervægtige og de står nogle gange bare at snakker om hvor tykke de er delvom de vejer 35 kilo!! og det gør mig så ked af det.
 
jeg har IKKE. lyst til at tale med nogle om det

jeg vil heltst bare tabe mig selv!

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.   Tak for dit brev til brevkassen, det er så godt du skriver her ind til og fortæller om, hvordan du har det. Det må være rigtigt svært for dig, når de andre i klassen står og taler om at tabe sig, specielt hvis det ikke er nødvendigt for dem.   Når det er sagt, tænker jeg på, om du her lægger mærke til, de andre piger fortæller om, at de gerne vil tabe sig. De holder det ikke for dem selv. Jeg tænker nemlig, at på den ene side er det er rigtigt stærkt af dig, at du gerne vil tabe dig, og tage kampen alene. På den anden side kan det være ekstra svært at kæmpe alene, det vil måske være bedst at få hjælp og støtte til. Jeg kan godt forstå, hvis ikke du har lyst til, at alle skal vide at du vil tabe dig. Jeg ved også godt, at der er forskel på at fortælle om, at man vil tabe sig, som de piger du fortæller om, og så rent faktisk have brug for at tabe nogle kilo.  Har du tænkt på, at du eksempelvis kan tale med dine forældre om, hvordan du føler dig. Så du kan få deres støtte derhjemme, med maden og motion?Det hjælper nemlig ikke at sulte sig helt vildt i nogle dage. Det er ikke sundt og det gør det, kun sværere at tabe sig. Tit ender sådanne forsøg ved, at der så pludselig spises vildt meget slik og kage, og det tager man på af. Måske kender du til kur forsøg af den retning? Det der sker, når man sulter sig er, at ens forbrænding af energi/kalorier i maden den går ned. Når den går ned, så brænder kroppen ikke kalorier af, men det sætter sig på kroppen. Så det er ikke godt at sulte sig for at tabe sig.Det tager nemlig lang tid, hvis du skal tabe dig, og vægten skal holdes. Det kan være en masse små ting i din hverdag, der kan hjælpe til et vægttab. Hvad for noget morgenmad er godt og mættende, hvad har du til mellemmåltider og hvad har du mon med i madpakken, er bare nogle af de ting, der kan gøre en forskel.Det der hjælper er sund og nærende kost. Det er masser af grøntsager, kød/fisk, lidt frugt og vand. Det er vigtigt med tre gode og mættende måltider om dagen, spis til du er tilpas mæt - ikke overmæt; morgenmad, frokost og aftensmad. Og 3-4 mellemmåltider helst med grøntsager eller frugt, og husk at få vand så du ikke er tørstig.Find noget motion som passer til dig. Det kan være alt muligt, hvor du har kroppen i gang. Det kan være 1/2 time om dagen eller noget du går til 2-3 gange om ugen. Det kan fx være at sætte musik på derhjemme og danse til musikken, lave styrkeøvelser for kroppen (mave, ryg, arme og ben). Du kan gå, cykle eller småløbe lidt ind imellem. Det kan være boldspil, sjipning i frikvarteret, klatre i træer - alt hvad du kan finde på, hvor kroppen er i gang. Motion er rigtig mange ting Hvis du spiser på den måde, og laver sjov motion, så holder du din forbrænding i gang og samtidig bliver du også sund - og forhåbentligt også i godt humør.
Det er sådanne eksempler, hvor jeg tænker, det også kan være godt for dig, at tale med dine forældre, om at få deres hjælp og støtte til. Jeg gætter på, at det er dem, som laver madpakker og det meste af jeres mad derhjemme - derfor er det godt, at I laver aftaler om den mad, som du har brug for. Måske vil det hjælpe, at du tog med ud og handle ind, og måske er med til at lave maden? Måske er dine forældre ikke lige helt sikre på, hvordan de bedst hjælper dig, men så kan det være en mulighed for dig, alene eller sammen med dine forældre, at snakke med skolens sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken har tips og ideér til kost og motion, som passer til dig. Det kan hun også snakke med dine forældre om - hvad tænker du om den mulighed? Har du mod på, at få en snak med sundhedsplejersken? Jeg ved godt at du i dit brev skriver, at du ikke vil tale med nogen om det. Kan du alligevel overveje sundhedsplejersken eksempelvis, hvis det er svært at sætte ord på, tænker jeg på, om du kan skrive til hende om, hvordan du har det? Selv om det kan lyde lidt underligt, kan det tit hjælpe at få talt om, hvordan det hele føles. Måske kan sundhedsplejersken eller muligvis en lærer, du er fortrolig med, også støtte dig i forhold til at få nogle kammerater. Det er i hvert fald vigtigt, at du også har det godt i din klasse. Det håber jeg, at du har mod på at sige til den lærer, som du er mest glad for. Du kan måske også skrive det til din lærer på intra? Her kan du skrive, hvordan du har det i klassen og det du gerne vil have hjælp til. Det kan også være, at dine forældre kan snakke med din klasselærer - måske ringe eller skrive på intra...hvis du har mod på det? I dit brev skriver du ikke noget om, hvad du eventuelt går til i din fritid, mon du går i klub eller til noget sport af en slags? Det er ofte gode steder at lære nye venner at kende, er det måske en ide for dig? Måske er du ikke den, der er mest vild med sport, men der findes også flere kreative ting man kan gå til, det er forskelligt fra sted til sted. Kan det være en mulighed for dig, at se på, hvad der er lige der, hvor du bor? For det er også rart at have venner udenfor skolen - og det får man tit, når man går til noget sammen med andre.
Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig til, hvordan du kan få sund og god mad til dig og din krop, og hvordan du kan få snakket med din lærer om, hvordan du har det i klassen.  Du er selvfølgelig også meget velkommen til, at ringe eller sms'e ind til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver om, hvordan du har det.   Mange kærlige hilsner BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat