overspiser

Kære pige, Mange tak for dit brev. Du virker sød og betænksom og som en pige der er opmærksom på at være sund og ikke blive overvægtig. Du beskriver i brevet at du i nogle situationer, særligt når der bliver serveret slik, chips og kage, ikke kan stoppe med at spise. Jeg synes du er god til at mærke efter hvordan du har det, og det er utroligt godt gået af dig at søge hjælp til at håndtere overspisning. Det er første skridt på vejen til at få det bedre.Der er mange piger der i din alder har tanker og spørgsmål omkring overspisning, vægt og i det hele taget forholdet til mad.  Jeg tror måske at det hænger sammen med at mange piger på det tidspunkt er kommet i puberteten og er ved at få en krop der er mere kvindelig. De mange hormonelle ændringer som sker i puberteten påvirker kroppen, men også humøret, følelserne, og sult- og mæthedsfornemmelsen.  Nogle kan have perioder hvor de føler sig særligt ’sårbare’ og have en fornemmelse af at de ikke har kontrol over deres følelser. Ud fra det du skriver lyder det som om du også kan have sådan en slags fornemmelse. Er det mon rigtigt forstået?Det er velkendt at det især er søde sager og chips der kan være svært at styre. Årsagen er at madvarer med højt fedt- eller sukkerindhold virker på hjernens ’belønningscenter’. Det har en kortvarig virkning, som gør at man kun nyder det i det øjeblik man spiser det og gør at man gerne vil blive ved og ved med at spise. Det kan derfor være rigtig svært at holde op med at spise når man først er startet. Især kan det være svært hvis man tit spiser slik og chips for så har ens hjerne på en måde ’vænnet’ sig til at få denne type belønning. Det kan næsten virke som om man er ’afhængig’ af søde sager.  Det er altså derfor man kan føle man mister kontrollen. Måske du kan genkende det jeg skriver?Jeg ved at det for nogen har hjulpet at beslutte sig for i en periode helt at undgå bestemte fødevarer, altså at de i f.eks. en måned holdt sig helt fra at spise de ting de normalt ikke kunne styre. De ’vænnede’ på den måde deres hjerner af med ’afhængigheden’. Jeg ved det kan være svært når man som ung stadig bor hjemme og ikke bestemmer hvad der bliver købt ind og derfor er det en god idé hvis ens forældre er med på den og hjælper en så man ikke bliver fristet.

En anden pige fortalte mig at hendes overspisning også hang sammen med at hun nogen gange var ked af det og at det havde hjulpet hende at være god mod sig selv og gøre ting der gjorde hende glad. Det hjalp hende f.eks. at løbe en tur, så hun følte sig sund, at tage pænt tøj på eller være sammen med sine veninder. Jeg tænker at hun på den måde fyldte sin hjernes ’belønningscenter’ op på en anden måde. Hun fortalte også at hendes overspisning var forbundet med vaner og det havde hjulpet at ændre de vaner (situationer) hvor der var stor risiko for at hun overspiste og blev ked af det. Dog tillod hun sig selv en gang imellem at give efter, for hun viste jo godt at hun ikke ville blive overvægtig hvis det kun skete f.eks. en gang om måneden, og det tror jeg bestemt også er vigtigt at huske på. Måske noget af dette også kunne hjælpe dig?Jeg synes du skal prøve at snakke med dine forældre om det igen, da det lyder som om de måske ikke helt har forstået hvor meget det egentlig fylder hos dig. Du kan evt. vise dem det brev du skrev herind og mit svar. Det ved jeg har hjulpet andre børn. Det kan være svært at klare helt alene, og jeg er derfor rigtig glad for du skrev herind.
 
Jeg kan også anbefale du går ind og kigger på http://www.lmsnyt.dk/saadan-faar-du-hjaelp/. Det er LMS´s hjemmeside, som er landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Her vil du kunne læse meget mere om overspisning og om hvilke muligheder foreningen har for at rådgive og støtte. De har også nogle gode råd til forældre/pårørende. Måske du kan kigge på siden, sammen med dine forældre?

Jeg håber du føler du har fået hjælp til at komme videre og ellers er du også altid velkommen til at ringe ind på BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis og der sidder erfarne rådgivere, der er vant til at snakke med børn, også om det der kan være svært at snakke om. Mange kærlige hilsner, BørneTelefonen