Brev

Negative veninder

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev. 

Det er godt, at du har det godt med dig selv. For det kommer man rigtig langt med.

Måske kan du tænke over, hvad det er du er glad for ved dig selv. Når du minder dig selv om alt det gode ved dig, træder det tydeligere frem og det styrker de positive følelser overfor dig selv.  

Når det er sagt, så forstår jeg udemærket godt, du føler dit selvværd forsvinder for hver dag. For det er bestemt ikke rart eller ok, når nogen siger noget om ens udseende og andre griner af det. 

Det er ikke rart du oplever det dine veninder siger som negativt. Jeg siger ikke, du skal droppe dem. Men måske du kan overveje om, du kender nogle andre, du så småt kunne begynde at tale mere med? Og måske endda blive venner med. Jeg forstår godt, det ikke er helt nemt at lære nye mennesker at kende og måske heller ikke nemt at få nye venner. Men jeg tror det vil kunne hjælpe dig at have nogle mennesker, som siger gode ting til dig. Måske kan du tænke over hvad du synes en god veninde er. Hvordan kan du godt lide man er overfor hinanden, når man er veninder. 

Jeg tænker også en idè kunne være at fortælle dine veninder, hvad det gør ved dig når der bliver sagt de negative kommentarer. Fortælle dem hvordan, du synes det er fedt at være veninder. Måske de vil forstå det og stoppe med det. Måske kunne I blive enige om, hvad der er god venindestil - hvad der skaber et godt og stærkt venskab. Og hvad der kan ødelægge et godt stærkt venskab - fx at man taler ned til hinanden, taler bag om ryggen, lyver, griner ad og ikke med hinanden. Kunne I få sådan en snak om det? Eller måske er der en eller to af dine veninder, som er nemmere at snakke med, uden de andre lytter med? Så kunne det jo være her, at du får talt om god stil i et godt og stærkt venskab. Det anden måde kan jo gøre, at man ikke føler sig tilpas eller vover at tale om svære ting.

Jeg forstår godt, at det ikke er nemt at gøre noget selv. Men nogle gange kan bitte små ændringer fra ens egen side, have en stor betydning og ændre rigtig meget i en god retning. Så hvis det bliver uoverskueligt, så tænk på det kun er en lille bitte ting, du behøver gøre anderledes. Og at den lille ting stadig vil være af stor betydning for dig på en god måde.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat