Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mit liv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år,

Hvor er det godt, du skriver herind!

Når jeg læser dit brev kan jeg se, at du ikke har det godt. Du har ligefrem håbet på, at en bil ville ramme dig, hvis du stillede dig på vejen!

Jeg kan godt forstå, at du har mistet troen på, at ting kan blive bedre. For du skriver, at mobning har stået på i mange år. Det er ikke underligt, hvis man kan komme til at tro, at det er en selv, den er gal med. For når man bliver mobbet, føles det næsten umuligt ikke at tage det personligt.

Man føler, at det har noget at gøre med den person, man er. Men det har det ikke. Hvis et mobbe-offer flytter fra en utryg skole, så går det bare ud over en anden. Mobning er noget fællesskabet er ramt af og ’fejler’. Men heldigvis også noget, man sammen kan få til at forsvinde.

Mobning er på ingen måde okay og skal stoppes. Folkeskolen er desværre et sted, hvor mange oplever mobning så du er langt fra den eneste. Det er også grunden til, at der er kommet en mobbepolitik på alle folkeskoler og noget man tager meget alvorligt.

Du har derfor ret til ikke at blive mobbet og klage, hvis du ikke føler dig hjulpet.Lav en klage over mobning

Mon du har talt med dine forældre eller lærer? Hvis ikke håber jeg du har mod på det! Start med den, du tænker er nemmest at tale med, så kan den person støtte dig med at få det sagt til flere. Derefter er det dine forældre og lærers ansvar at sørge for,  at der bliver gjort noget.

Fortæl hvordan du har det præcis som du gjorde så fint i dit brev. Er det svært kan du måske vise dine forældre dit brev til os, når du fortæller det?

Dine lærere har mulighed for at gøre forskellige ting sammen med jer i klassen, så klassen bliver tryggere og mobningen forsvinder. Det kan tage tid at få en mobbefri klasse, skole eller fællesskab – men mange klasser bliver heldigvis fri for mobning. Det kan være svært at vente, hvis man bliver mobbet. I ventetiden kan det være godt at tale med andre om de fremskridt, man kan mærke i klassen.

Du skal ikke vente lang tid på at det bliver bedre – for du har i forvejen ventet alt for længe.  Heldigvis er der forskellige steder, hvor dine lærere, skolen og klassens forældre kan få ideer og forslag til, hvordan de bedst hjælper.

AKT-lærere kan være en særlig hjælp i klassen og man kan holde trivselsforløb. Det kan være godt at indkalde til forældre-møder om klassens problem.

Se mere her: https://bornsvilkar.dk/radgivning/undervisning/materiale/trivsel-alle og her https://bornsvilkar.dk/radgivning/undervisning/mobning/mobning

Måske kan du sammen se på disse links med dine forældre?

Jeg kan se, at du har  tanker om at tage dit eget liv. Mon du har fortalt om dine tanker til dine forældre? Det er i hvert fald vigtigt du ikke går med sådan nogle tanker alene, så måske kan du fortælle det, når du taler med dem om mobningen i skolen? På den måde forstår de måske også bedre, hvad det gør ved dig at have det så svært i skolen.

Hvis du har brug for at tale lidt mere med os inden du siger det? I så fald er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive på vores chat eller SMS. Det er anonymt.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat