Min veninde har anoreksi.

Kære 2.G'er.
Tak for dit brev. Først vil jeg sige, at man ikke er for gammel til at skrive til BørneBrevkassen selv om man er 17 år. Brevkassen henvender sig både til børn og unge, hvor du jo hører til i den sidste kategori. Uanset din alder er dit problem jo meget relevant, så rigtigt godt at du har sendt dit brev af sted.

Du går i gymnasiet, og det lyder til at du går i en god klasse, og trives med det. Du har fået en rigtig god veninde, som du beskriver rigtigt flot. Det ulykkelige er så, at hun har udviklet anoreksi, og lyder til at være blevet meget syg.

Du beskriver E som nærmest perfekt set i andres øjne. For E har det måske været svært at leve op til, hun har måske haft meget høje forventninger, og krav til sig selv, og har på den baggrund udviklet anoreksi. Jeg forstår så sandelig godt, at du sidder tilbage og er forvirret og nedtrykt.

Du vil gøre alt for at hjælpe hende, men det lyder til, at hun i øjeblikket ikke kan tage imod din hjælp, og skubber dig væk. Det må være både svært og frustrerende for dig. Jeg tænker, der kan være flere forskellige grunde til, at hendes forældre beder dig om ikke at besøge hende. Måske har hun det så skidt, at hun slet ikke kan overskue noget som helst, måske er det bare deres tolkning af det, måske vil de gerne skåne hende for alt, hvad de tror kan presse hende...

Jeg ved ikke, om I har kontakt via sms eller sociale medier, men måske kunne du sende hende en besked, hvor du kort skriver, at du tænker på hende, at du savner hende og at du ville ønske, der var noget du kunne gøre for hende..? Måske kunne du også samtidig spørge hende, om hun har brug for ro og fred eller om hun har lyst til at du kigger forbi..?

Måske svarer hun dig, måske gør hun ikke. Hvis hun ikke gør, så tænker jeg at du må håbe og tro på, at E får den behandling hun har brug for, for at blive rask igen. Desværre kan det være en hård kamp, som kan tage lang tid.

Som hun har det nu, er der måske ikke så meget, du kan gøre, andet end det du allerede gør, nemlig at lade hende vide, at du er der for hende, og at hun har din støtte og opbakning. Selv om din veninde ikke har overskud til at lukke dig ind, og tage imod din omsorg, tror jeg ikke, du skal være i tvivl om, at hun alligevel sætter stor pris på dit venskab.

De venligste hilsner fra BørneBrevkassen.