Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

MIn vægt..

Hej BB

Jeg vil først skrive dette er en fantastisk hjemmeside ;-), Men nu til mit problem.. Altså jeg er mega fed.. Når jeg kigger på pigerne i klassen Tænker jeg Waow gid jeg var sådan… Pæn mave pæne hofter pæne lår, Og når jeg kigger på mig selv = Fede læs…

Jeg bruger det meste af min tid foran computeren og sorger over min selvtillid over hvor dårlig den er… Altså jeg kan bedst lide at gå med stramme bukser.. men den bluse jeg skal have på skal altså også gå ca til mine knæ for at dække mine fede klamme lår…Og jeg er allerede grim nok i forvejen :(,

Da jeg ingen venner havde var jeg smuk og tynd.. Men det var ca til jeg var 6 år.. Så det nogen år siden Vil self ikke give skylden på mine venner!!! Men har ihvertfaldt taget på.. Men mine venner er også sådan nogen der spiser slik konstant og efterhånden begyndte jeg også og det med slik er nu blevet min hobby på en måde… Nu tykkere jeg er bliver for hverdag nu lavere selvtillid får jeg… Jeg føler alle kigger på mine lår.. Jeg går meget op i om hvormeget man kan se mine lår… Altså jeg er omkring 154 og vejer omkring de 50-55, Så jeg er meget overvægtig…

Og har gået til Fodbold og Ridning men Ridning intr.. mig bare ikke mere! Og selvom jeg elskede at gå til fodbold ville jeg ikke mere… Vil egenligt gerne starte til en sport igen.. Føler mig bare ikke god nok eller modig nok fordi jeg ser ud som jeg jo ser ud…

Vil mindst tabe mig 15 kg.. Det går bare ikke ret godt har trang til slik og usunde ting.. Jeg spiser ingen til i skolen.. nogengange et æble men det sjældent.. men det også bare fordi jeg ikke vil have je g tager på selvom jeg godt ved det bedst at spise masser af det sunde end at spise en smule slik… Vil gerne have slanke piller men min mor siger jeg er for lille til det og det ikke virker og det ikke vil forbedre og så ville jeg slet ikke spise.. Men nogengange spiser jeg slet ikke noget som helst en hel dag ikke engang aftensmad ihvertfald ikke rigtigt Vil jo bare gerne tabe mig men ved godt det er den forkerte måde man taber sig på..

Jeg har læst en masse om Tab 5 kg på 10 dage… Men min mor siger at det ikke kan lade sig gøre uden man næsten skal knokle en hel dag og man normalt hvis man træner kun taber et halvt kg på en dag.. Jeg har fået Just dance 4 vil self gerne danse men føler mig for doven.. Og har det bogstavligtalt ret hårdt.. Vil faktisk gerne gå til træning… men ved bare jeg ikke rigtigt ville komme de fleste gange.. Men ville ønske man bare kunne sidde der hjemme og spise slik heletiden uden at tage på :/, Har prøvet slankekur det gik godt de 2 første uger men lige pludslig begyndte det at gå den forkerte vej :/ Men det var vidst det vil bare have nogen gode råd.. Og måske kunne i give nogen gode tøj råd fx Stribber som slanker osv..

Kh. Mig

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år
Tak for dit brev og rosen til vores hjemme side, det er dejligt at vide, at der er nogen, der synes godt om den.
Du fortæller i dit brev, at du gerne vil tabe dig, og at du derfor nogle gange slet ikke spiser. Du er selv inde på, at du godt ved, at det ikke er den rigtige måde at tabe sig på, og det kan jeg kun give dig ret i. Din krop har brug for den energi, den får gennem din mad, så hvis du ikke spiser, vil du være mere træt, uoplagt, trist og have svært ved at koncentrere dig. Du skriver også senere i dit brev, at du føler dig ret doven, og jeg tænker at det netop kan være fordi du ikke spiser.
Du fortæller i dit brev, at du lige nu vejer 50-55 kg  og at du gerne vil tabe mindst 15 kg, men det betyder, at du gerne vil ned og veje højest 35-40 kg. Hvis du gør det, vil du faktisk være undervægtig, og det er bestemt ikke sundt. Så jeg tænker, at du måske kan tage en snak med din læge eller sundhedsplejersken på din skole, om hvad der vil være den rigtige vægt for dig.
At tabe sig tager tid, og det er altså ikke noget, som bare lige sker over en dag eller to. Jeg tænker, om det måske kan være en idé, hvis du fik lov til at være med til at bestemme  hvad for noget mad I får at spise derhjemme, og måske er med til at lave det. Måske du kan lave en aftale med din mor om det..? Det kræver nemlig både støtte og opbakning fra din familie, hvis du skal spise sundere - og måske kan det vise sig at blive en rigtig god forandring for hele familien...

Som du selv er inde på, er motion også en rigtig god ting, når man gerne vil tabe sig, men det kræver jo, at man har energien til det, og det tænker jeg, at sund mad kan hjælpe dig med. Det behøver jo ikke være en sport du går til, det kunne også "bare" være en lang gåtur hver dag, en tur i svømmehallen og pjaske rundt i vandet eller måske en halv time med Just Dance hver dag.
Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært at lade være med at spise slik - det er der mange, som synes. Måske det kunne være en idé at skrælle en masse gulerødder eller skære nogle æbler ud i både og have dem i køleskabet, så det er nemt lige at snuppe sådan en, når du ellers får lyst til slik, for ofte får man faktisk lyst til slik, når man egentlig er sulten.
Med hensyn til tøj og striber og sådan noget, så siger dem, der ved noget om det, at for eksempel striber på langs og mørke farver skulle få en til at se slankere ud, men måske din mor kunne tage dig med ind i en tøjforretning, hvor du kunne få noget vejledning i, hvilket tøj som klæder dig..? For tøjet skal jo også sidde godt, føles rart og passe til din smag for at se godt ud - det er måske i virkeligheden det vigtigste...
Hvis du har lyst at snakke mere om det, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og få en snak med de søde rådgivere, der sidder klar til at lytte.
De bedste hilsner
BørneBrevkassen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat