Kære pige,
Tak for dit brev. Rigtig flot at du har haft mod til at skrive om alle de svære ting og tanker og bede om hjælp. Jeg kan godt læse, du ikke har det godt lige nu.
Jeg læser dit brev, som om der slet ikke er noget, du er glad for hos dig selv? Man kan sige, du taler grimt til dig selv, og det er hårdt at være i, for så holder du aldrig fri fra alle de dårlige tanker om dig selv, og hvad du synes om dig selv.
Det er dejligt at læse, du ikke skærer så meget i dig selv, som du har gjort. Jeg ved godt, at det måske hjælper dig, lige når du skærer, men selve grunden til du skærer i dig selv forsvinder ikke, og måske kan det føles endnu værre bagefter..?
Det er ikke i orden, at du skal være alene med alle de tanker, du har. Jeg ved godt, at du skriver, du er helt alene, men måske hvis du kigger dig omkring igen, kunne du finde en voksen at snakke med? Dine forældre, en lærer i skolen, en venindes mor, en fra din familie eller en helt anden, du har tillid til..? Det kunne også være, at sundhedsplejersken på skolen kunne hjælpe..? De fleste sundhedsplejersker har en fast tid på skolen, hvor man kan tale med dem. Tit vil de kunne hjælpe med at finde frem til den rette hjælp.
Det er vigtigt, du får hjælp til få nogle gode tanker om dig selv. Tit kan ens tanker løbe helt af med en og tage magten fra ens sunde fornuft, hvis ikke man får snakket med nogle om, hvordan man har det.
Jeg kan godt forstå, hvis du synes, det er svært at bede om hjælp, men jeg håber, at du har mod til det, så du kan få den hjælp, du fortjener.
Hvis det er for svært for dig at finde en voksen, kan du ringe til Børnetelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
