Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

min krop

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Mange tak for dit brev. Jeg forstår på dit brev, at du har været igennem et større vægttab over de sidste halve år og fortsat taber dig, hvis du bliver ked af det eller straffer dig selv, hvilket ikke er usædvanligt.  

Du fortæller også, at du har et ønske om, at tabe dig yderligere 15 kg, hvorved du ville blive undervægtig.

Hvor er det flot, at du har tabt dig så meget, det må have været en sej kamp. Det kræver meget energi at tabe sig og fastholde vægttabet. Jeg bliver dog lidt bekymret for dig, idet du fortæller at du ønsker at tabe dig så meget, at du formentlig bliver undervægtig, for at du kan komme til at føle dig tilpas med din krop.
 
Jeg tænker, at når man har tabt sig meget kommer der et tidspunkt, hvor idealvægten er nået. Jeg kan ikke vide det, men det lyder som om, du er kommet dertil nu... For nogen kan det være svært at stoppe den lange seje kamp, da det er blevet en fast vane. For andre tænker jeg, at det kan være svært, at acceptere at kroppen ikke skal være tyndere og er fin som den er nu.

Nogle af de tanker tænker jeg hænger sammen med ens selvværd. Selvværdet styrkes af, at man føler sig elsket, for den man er, og ikke for hvad man kan og gør.

Hvis selvværdet er lavt kan man være tilbøjelig til ikke at ville acceptere sig selv, som man er. Ofte kan man være god til at finde de "fejl" som kroppen har. Der er ingen der er perfekte, ikke engang de modeller der findes i bladene. Billederne er ofte manipulerede og modellerne er gjort "smukkere" så de svarer til det billede som vi forbrugere gerne vil se. 
Andre gange kan man se et forvrænget billede af sig selv når man ser sig i spejlet, og mene at man ser tykkere ud end man er.

Hvis man har et lavt selvværd kan man også føle sig udenfor og ikke accepteret som den man er. Derved kan der opstå ønsker om at ændre på sig selv uden at det vil medføre at man bliver gladere af den grund.

Jeg kan ikke svare dig på, om du har en spiseforstyrrelse. Men jeg kan henvise dig til en forening hvor de ved meget om den slags. Foreningen hedder Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade og har åben anonym rådgivning man-tors fra kl. 16-20 på tel. 7010 1818, eller du kan se mere på deres hjemmeside www.lmsnyt.dk

Du kan også opsøge sundhedsplejersken på din skole og få en snak med hende, om såvel dine tanker om dit vægttab, krop, selvværd, selvtillid og den måde den pige, har behandlet dig på. Sundhedsplejersken har tavshedspligt og kan være en mulig fortrolig samtale partner, hvis du har svært ved at tale med dine forældre om det. 

Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på tel. 116 111, eller skrive ind på UngeChatten, hvis du har brug for at tale med en voksen. 

Kærlig hilsen
BørneBrevkassen
  

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat