Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Makeup selvom jeg er en dreng

Hej jeg er en dreng på 13 år
Jeg vil gerne begynde at gå med makeup, men jeg har ikke modet til at spørge min mor om lov. Jeg er bange for at hun vil skælde mig ud eller syntes jeg er mærkelig.

Jeg vil bare gerne gå med det fordi jeg syntes dem jeg ser på youtube kan blive så unikke og smukke bare fordi de tager lidt på. Det vil jeg også gerne. Jeg har ikke dårligt selvværd med hvordan jeg ser ud jeg vil bare gerne prøve noget unikt.

Skal jeg bare spørge hende?

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 13 år

Jeg synes, at du skal kaste dig ud i det – og sige det til hende!

Når man ser de fantastiske videoer på Youtube, er det helt almindeligt at få lyst til at prøve ‘det med make up’.

Du kan jo ikke vide om det er noget for dig, med mindre du prøver det…

Hvad er mon grunden er til, at det føles svært at sige/spørge din mor ?

Måske er du lidt usikker på, hvad din mor vil tænke om din lyst til at prøve det…?

Men der er jo også den mulighed, at hun synes, at det er helt OK, at du eksperimenterr lidt med makeup.

Måske undrer  hun sig i starten – og tager afstand.

Da din mor var i din alder, var der ikke på samme måde youtube, og andre sociale medier. Derfor er det måske lidt svært at forstå, hvor du har lysten fra ..?

Men det kan også være, at hun bliver rigtig glad, fordi du er ærlig over for hende. Og fordi du tillidsfuldt fortæller hende om det, du tænker, og lader dig inspirere dig af?

Jeg vil gerne komme med et forslag til, hvordan du kan starte, når du vil spørge hende:

“…der er noget jeg gerne vil snakke med dig om … det er lidt svært for mig at skulle sige det til dig, så jeg har brug for at du lytter, til jeg har fortalt færdigt …. ”

Du kan måske også vise hende dit brev til os – og svaret fra BørneTelefonen ? Du skriver nemlig så fint om, hvorfor du gerne vil prøve make-up.

Du kan også ringe ind til os på 116 111 og øve dig på samtalen med en af os!

Jeg synes i hvert fald, at du skal kaste dig ud i det og sige det til hende !

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat