Brev

Makeup

Hej

Hvornår syntes i at man må begynde at bruge makeup?.

Jeg har ret mange bumser, men jeg ved ikke om det er for tidligt????

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12-årige pige,

Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, hvis du er lidt usikker på, hvornår man skal begynde at gå med makeup, og om man overhovedet skal.  

Det er meget forskelligt fra person til person, om man har lyst til at bruge makeup, og hvornår man evt. begynder på det. Nogle begynder tidligt. Andre kommer aldrig til at bruge det.

Det kan måske være en god idé at snakke med dine forældre om det. Det er nemlig meget forskelligt, hvad forældres holdning til makeup er. Og måske synes de, at du skal vente lidt.Ellers er der jo ikke som sådan et rigtig eller forkert tidspunkt. Men man kan jo overveje, hvorfor man har lyst til at begynde på det.

Du skriver, at du har ret mange bumser. Du tænker måske derfor, at du vil dække bumserne med makeup? Men makeup kan faktisk gøre det værre, hvis man ikke får renset huden ordentligt og passer på den.

Nu ved jeg ikke, hvor mange bumser du har eller hvor ofte, de kommer. Men det er helt almindeligt at få bumser, når man kommer i puberteten. Så selvom det kan være irriterende, så er det noget, som de fleste vil opleve.

Man kan forsøge at få pænere hud ved at rense sin hud hver aften, drikke en masse vand og spise variereret og sundt. Når det er sagt, så er der nogen, der får så mange bumser, at de får brug for hjælp fra lægen. Der findes både cremer og piller, som hjælper. I sådanne situationer så skal man snakke med sine forældre om det, så de kan hjælpe en til lægen. 

Jeg håber, at mit svar hjalp dig. Ellers er du velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat