Hej 14 årige pige
Jeg kan se, at du har har tanker og følelser på spil i det her. Derfor er det også så sejt, at du skriver ind til Brevkassen, for at få nogle råd til hvad du kan gøre.
Du har nogle rigtig gode overvejelser omkring mærkevarer, og hvad det gør ved dig, at det fylder så meget. Når man er en del af et fællesskab, hvor f.eks. mærkevarer får betydning, som noget der er godt eller skidt, så er det klart, at man bekymrer sig om det. For det giver en følelsen af, at mærkevarer bestemmer, om man er inde eller ude. Og det fortæller mig, at jeres klassefællesskab har nogle problemer, som gør, at det er svært at være sig selv.
Jeg ser det sådan her; I jeres klassefællesskab er det som om, at alle har den samme trøje på. Trøjen har også den samme farve, måske rød. Så kommer man gående ind i lokalet, og har en blå trøje på. Alle har fokus på, hvilken trøje man skal have på for at passe ind. Derfor begynder man selv at tænke vildt meget over det, selvom man egentlig godt kan lide den trøje. Mon du kan genkende det?
Jeg har snakket med mange drenge og piger, der også har følt et pres for at skulle gå i det ”rigtige tøj”, eller have den ”rigtige mobil”. De har stået i en situation, hvor de føler, at de har været helt alene om problemet. Derfor er det flot, at du har delt det med dine forældre. Men det lyder ikke helt som om, at de forstår, hvad det gør ved dig.
Jeg har tre råd, som måske kan hjælpe dig:
Få en snak med din klasselærer om den måde, man i jeres klasse taler om tøj, computer mm. Det er vigtigt for mig at sige, at det er lærerens ansvar at klassens fællesskab fungerer, og at alle har det godt. Det virker som om, at der er nogle måder I snakker med hinanden på, der ikke er så fed. Her skal jeres lærer hjælpe. Det kan være, at din lærer kan tage temaet op i klassen. F.eks. hvordan man taler med hinanden, forskellighed, betydningen af mærketøj, penge osv. Læreren behøver ikke at nævne dig, hvis du synes, at det er utrygt.
Få nogle snakke med dine veninder og dem du snakker mest med, og hør hvordan de ser på det. Det kan være, at du måske allerede har gjort det? Men jeg ved, at det kan hjælpe at høre fra andre, som kender situationen. De kan måske komme med nogle helt andre ideer og støtte dig.
Du spørger også, hvordan du får dine forældre til at forstå det. Som du nok har prøvet, så forstår ens forældre ikke altid lige hvad man mente, første gang man siger det. Derfor kan det hjælpe at sige det en gang til, måske på en ny måde. Du kan fortælle dine forældre, at du gerne vil tale med dem om noget vigtigt. Når I finder tid til det, kan du fortælle dem, at du først vil tale. De må lytte og ikke afbryde. Så har du mulighed for, at forklare alt hvad du tænker og føler. Og at du har brug for hjælp og støtte fra dem. Måske du kan skrive noget ned, inden du skal snakke med dem. Bagefter så kan de snakke, hvor du så lytter. Det kan godt være, at dine forældre ikke synes, at løsningen er, at du får en MacBook. Det er det nok heller ikke, selvom det føles sådan. Men dine forældre kan støtte dig i det, der er svært og måske tale med din lærer om det.
Nu har jeg skrevet nogle råd, som du kan prøve af. Jeg tror på, at du har modet, styrken og karakteren til at kunne få lavet en ændring i dit liv. For du er godt nok sej! Du har nogle rigtig gode tanker! Nogle gange har man bare brug for andres hjælp, så man ikke er utryg. For det er hverken rart eller okay.
Kærligste tanker BørneTelefonen
