Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mad og vægt

Hej.
Jeg har her det sidste års tid været meget fascineret af mad, vægt og anoreksi, jeg drømmer tit om at være anoresisk, veje 45 kg og være indlagt osv. Og jeg vil gøre alt for at blive sådan. 
Jeg har altid været slank og alle sagde det altid til mig og når mine veninder gik rundt og bekymrede sig om deres vægt, var jeg bare glad for jeg dyrkede næsten aldrig motion og spiste lige hvad jeg havede lyst til og vejede 48 kg. 
Men så fik jeg sygdommen seperations angst som tog rigtig hårdt på mig, og som også førte til ocd. Og det har så gjort at jeg spiste meget og trøstespiste og min vægt steg, og folk begyndte at kommentere det. jeg blev meget ulykkelig og blev ved med at prøve at sulte mig selv og kigge på thinspo, men jeg holdt aldrig mere end en halv dag. 
Jeg vejer nu 52 kg, min angst er bedre og jeg går til phsygolog, jeg har aldrig fortalt noget om mine tanker om vægt, jeg tænker på det haldelen af min dag, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med mig selv. Jeg går rundt med så meget inde i mig selv som jeg aldrig vil kunne fortælle andre ikke engang psykologen. 
Og det gør så ondt inden i mig, alt går bare i stykker: mine venner, skolen, min familie og mit udseende.Det her er alt det jeg aldrig kan fortælle.Kan i/du hjælpe mig?
Hilsen mig

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14
Det var virkelig modigt af dig at dele dine inderste tanker med BørneBrevkassen! Tak for det. - Jeg forestiller mig, det sikkert har krævet en del af dig at skrive om dine tanker, når du ellers synes, de er for private til, at du kan fortælle nogen om dem. 
Uanset hvor meget (eller lidt) det har krævet, er det i hvert fald er lykkedes dig at skrive et godt og præcist brev, hvor du fortæller om nogle af de tanker, du gør dig. Jeg håber, dit brev og mit svar kan være med til at få lettet lidt på noget af den smerte, som du fortæller om... 
Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du faktisk har et ønske om at blive i stand til at kunne snakke med andre (psykologen?) om nogle af de tanker, som du tumler med alene? Men at det virker uoverskueligt for dig at få begyndt? Måske fordi du bliver bekymret for, hvad der vil ske, hvis du først begynder at fortælle? 
(Mon det er rigtigt fornemmet?) 
Hvis jeg er inde på noget af det rigtige, så tænker jeg, du faktisk allerede er nået langt! For det er tit sådan, at det godt kan tage noget tid at få sat sig selv op til at få fortalt om svære ting eller svære tanker, som man tumler med... Alene det, at du er i stand til at formulere de her ting over for dig selv og overfor brevkassen, giver mig en ide om, at du nok er i stand til at tale om mere, end du selv umiddelbart tror...
Og hvorfor lægger jeg så vægt på det? Det gør jeg, fordi jeg tror, det vil være bedst for dig, hvis du kunne hente støtte fra andre i den her situation. Det er nemlig min erfaring, at man bedst kan tæmme og ændre på ubehagelige tanker, hvis man ikke er alene om det!
Jeg tror derfor, det vil være godt, hvis du kan samle mod til at fortælle din psykolog (eller en anden, hvis du er mere tryg ved det) om nogle af alle de ubehagelige tanker, der plager dig. For hvis andre ved, hvad der plager dig, så vil de have bedre muligheder for at hjælpe dig med at få det bedre. (Når jeg skriver "andre" mener jeg selvfølgelig ikke "alle og enhver", men bare en enkelt eller to udvalgte personer, som du har tillid til, gerne vil hjælpe dig.)
Måske er du bekymret for om det, du siger til psykologen bliver sagt videre til dine forældre? (Sådan er der i hvert fald mange, som har det.) Hvis du er bekymret for, om psykologen fortæller om jeres samtaler til andre, så kunne det måske være en start for dig at tale med psykologen om hans/ hendes tavshedspligt..?
Hvis du fx. spørger din psykolog om, hvordan det der med tavshedspligt egentligt fungerer, og om du kan regne med, at jeres samtaler er fortrolige... Så ville du på den måde, ret uforpligtende kunne sende et signal om, at fortrolighed er vigtigt for dig... Og samtidig ville du også sende et signal om, at du kæmper med flere ting/ problemer, end dem I indtil videre har talt om... 
Hvad tænker du mon om den ide? Ville den evt. kunne bruges..?  
Måske er det tanken om at skulle fortælle om tankerne, der bekymrer dig? - Og måske ville det så være lettere for dig at skrive om det? I brevet har du jo i hvert fald vist, at du sagtens kan formulere dig på skrift... Så det kunne måske også være en mulighed for dig at få sagt det på den måde..?
For nogen, kan det være en god øvelse at ringe helt uforpligtende til BørneTelefonen, fordi man er helt anonym. Det kan sommetider være rart at prøve at sige de her ting højt (og opleve, at det kan man faktisk godt) et sted, hvor det ikke har nogen som helst konsekvenser.. Du skal i hvert fald være meget velkommen til at ringe på 116 111, og hvis du fortryder, er det også okay, at du lægger røret på igen...
Jeg krydser fingre for dig og sender de kærligste hilsner,
BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat