Kan ikke spise. Hvorfor?

Kære L.

Tak for dit brev. Vi har desværre ikke mulighed for at besvare alle breve, men vi ved, at man godt kan få glæde af at læse de andres svar. Det har du allerede gjort, kan jeg se, men det har ikke været hjælp nok for dig.

Så det er rigtig godt, at du har skrevet igen; - det viser virkelig, at du har viljen til at noget skal blive anderledes, så du får det bedre. Jeg skal gøre mit bedste …… og forsøge at træde ud af "snak med din læge, familie, lærer"- boksen – det lover jeg.

Lige nu føler du, at din verden falder sammen, og samtidig føler du dig alligevel ikke særlig ked af det på den måde. Jeg tror, jeg har en fornemmelse af, hvordan du har det, men kan jo ikke vide, om det er en rigtig fornemmelse.

Jeg fornemmer, at du på den ene side føler lavt selvværd og har nogle forstyrrende tanker, og at du på den anden side har klaret nogle ting som: har det fint nok med krop for tiden, har ikke problemer med cutting længere , dvs. du har faktisk formået at klare nogle vanskeligheder selv. Det er bare godt gået, tænker jeg – og viser mig, at du virkelig har en styrke og vilje til også at kunne hjælpe dig selv.

Du fortæller også, at du har problemer med at spise... og har selv fået øje på, at det muligvis hænger sammen med, at du ikke har det så godt... og måske også dit lave selvværd. Det lyder meget sandsynligt, synes jeg. Men hvordan det bedst kan løses, er lidt svært at vide, synes jeg.

Det ville være rigtig dejligt at snakke med dig, fordi så kunne jeg stille dig nogle opklarende spørgsmål; - det er jo ikke muligt i en brevkasse. Du skriver, at du har brug for at snakke, men at du ikke er et menneske, der bare kommer og siger: "jeg har et problem, jeg har brug for at snakke"... Måske kunne det være nemmere for dig, hvis det var BørneTelefonen, du ringede til? På BørneTelefonen på 116 111 er du anonym, og det er gratis at ringe til os. Hvad tænker du mon om det….? Så vil du få god mulighed for at få snakket om de ting, der gør det svært for dig. Hvis du hellere vil skrive, kan du også logge dig på chatten
, hvor du også er anonym, og hvor der også sidder rådgivere klar til at chatte med de børn og unge, der henvender sig.

En anden mulighed kunne være at vise dit brev og mit svar til en ven eller veninde, som du føler dig tryg ved, og som du derfor tør betro dig til. Det er altid godt at dele sine tanker med en anden, så man ikke går helt alene med sine bekymringer eller tanker. Og jeg tænker, at alle, der læser dit brev vil mærke, at du har brug for at dele dine tanker med et andet menneske.

Nu håber jeg ikke, du synes, jeg er for meget inde i "snak med din læge, familie, lærer"-boksen, men jeg ved bare fra mange andre børn og unge, at den første og bedste hjælp er at få "det" sagt til en anden, så man ikke går alene med det. Og hvis du viser brevet og svaret, ja så kunne det måske være en god indledning, og du slipper så for at skulle indlede med et "jeg har et problem"

Nu ville jeg igen ønske, at jeg kunne snakke med dig, så jeg kunne høre, om mit svar er en hjælp for dig, men det kan jeg jo ikke. Derfor håber jeg bare, at du skriver igen eller kontakter os på BørneTelefonen, hvis dette ikke var brugbart.

De kærligste julehilsener fra BørneTelefonen