Kan ikke spise. Hvorfor?
Kære Brevkasse
Jeg har skrevet ind før uden svar, men håber I har tid og lyst til at svare på det her, da det er vigtigt for mig.
Okay, sagen er den at jeg ikke kan spise. Eller, morgenmad kan jeg godt, men frokosten springer jeg over. Eftermad efter skole spiser jeg højst en-to kiks. Og aftensmad spiser jeg, men kun fordi min mor holder øje med mig. Men aftensmad kan jeg få det meget dårligt, og føle mig alt for mæt. Også selvom jeg kun spiser en portion af noget.
Og det skal lige siges, at jeg lever med lavt selvværd, men har det fint nok med krop for tiden og egentlig ikke sulter mig selv. Jeg vil bare gerne spise og være normal på den front.
Jeg har oplevet det her før. Hvor jeg får meget kvalme, og får det dårligt af mad. Dette skete i sommerferien, hvor jeg ikke engang kunne spise en kvart bolle uden at ryste og være ved at kaste op. Hænger det måske sammen med, at jeg ikke har det så godt?
I sommerferien havde jeg LIDT problemer med cutting og tvangstanker, og var nervøs for det kommende skoleår. Nu, hvor jeg har samme madproblem, har jeg igen lidt problemer med tankerne, men denne gang kan jeg ikke finde ud af hvad jeg egentlig er ked af. Synes bare min verden falder sammen. Men på den anden side synes jeg ikke, at jeg er særlig ked af det på den måde.
Jeg undskylder, det hele er lidt forvirrende. (Jeg har ikke problemer med cutting længere). Jeg har kigget lidt på jeres andre svar til forskellige problemer, her i brevkassen. Prøv et øjeblik at træd ud af “snak med din læge, familie, lærer”- boks, og sæt jer ind I, at jeg simpelthen ikke kan, og ikke vil! Jeg er ikke et menneske det bare kommer og siger; “jeg har et problem, jeg har brug for at snakke”. Og jeg KAN ikke! Og kan allerede sige, at er det jeres bedste svar, følger jeg det ikke! Undskyld.
På forhånd tak 🙂 ~ L