Brev

Jeg vil gerne tabe mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Orv, sikke mange tanker du har om mad, krop og vægt. Det lyder som om, at det fylder meget hos dig, så det er godt, at du skriver ind! Du skriver, at du gerne vil tabe dig, så måske kommer jeg til at give dig et andet svar, end du havde ønsket. Jeg tænker nemlig ikke, at det er godt for dig at tabe dig. Jeg håber, at det er okay, at jeg alligevel skriver, hvad jeg tænker om dit brev? 

Det er naturligt, at krop og udseende fylder meget, og i din alder sker der mange forandringer med kroppen. Det mærker du måske? Derudover kan der ske en masse andet i ens liv og hverdag, der kan være forvirrende og svært at finde sig til rette i. Nogle begynder fx. at tænke over, hvem de er, og hvordan de ser ud. For nogen bliver det til triste tanker. Der kan selvfølgelig også være andre ting, der gør en trist eller bekymret.

På BørneTelefonen taler vi med børn og unge, der har det svært af forskellige grunde. Hvor det hele kan føles kaotisk og overskueligt indeni. Nogle oplever pludselig, at det dér indeni, bliver lidt nemmere at glemme, hvis man i stedet tænker på mad, kilo og vægt. Gad vide om det er noget, du kan genkende? Måske er jeg helt galt på den?

Som jeg også tror, at du ved, er det i hvert fald aldrig godt at stoppe med at spise. Heller ikke hvis man vil tabe sig. Det er ikke sundt eller godt for dig. Og det er ikke meningen, at det skal fylde så meget og give dårlig samvittighed.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får talt med nogen om, hvor meget tankerne om mad og vægt fylder. Måske dine forældre, en lærer, en sundhedsplejerske eller læge? Gad vide om der er en, der har lagt mærke til, at du ikke spiser? Hvis du har brug for at tale lidt mere om det, med en voksen, der ikke ved hvem du er og på din helt egen måde, kan du ringe eller skrive til os på BørneTelefonen. 

Jeg vil i hvert fald ønske dig alt mulig held og lykke. Pas rigtig godt på dig selv! 

Mange tanker fra BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat