Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg sulter mig selv…

Kære BB.

Jeg er en høj og tynd pige, jeg har altid været tynd, og det har jeg ikke tænkt så meget over. Men nu har jeg lagt mærke til at jegh max spiser 2 måltid om dagen, nemlig aftensmad og morgenmad.

Til morgenmad som jeg kun spiser max 4 dage på en uge, der spiser jeg 1 stk toastbrød, med plantemargarine. Til aftensmad som jeg heller ikke spiser hver dag, der tager jeg som regel kun en halv portion.. Mine forældre siger at det er meget normalt i min alder..

Men min kæreste siger at jeg ligner en der har anoreksi.. Jeg er 1,75 høj, og jeg vejer 43,7 kg. Jeg synes det er urart at være så tynd. Men det er ikke bevidst at jeg sulter mig selv, jeg gør det og jeg har gjort det i 14 år..

Min læge siger at jeg skal tage meget på, men jeg kan ikke. Jeg gør mit bedste. Jeg vil godt vide hvordan jeg kan få mig selv til at spise noget mere.

Hilsen hende der sulter sig selv.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Mange tak for dit brev. Det lyder som om, at du har været god til at være åben om dine tanker omkring mad og din vægt. Du har både talt med dine din mor, din kæreste og din læge. Det kan være vigtigt, at man taler højt om de ting, der går en på. Godt gået!

Når din læge har sagt til dig, at du skal tage meget på, tænker jeg, at han/hun også kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du så kan tage på – på en god måde og i et passende tempo. Når man har vænnet sin krop til, at man ikke spiser så meget, kan det nemlig tage noget tid at vende maven og kroppen til, at man begynder at spise anderledes. Det kan også tage noget tid at få appetitten til at følge med.

Derfor tænker jeg, at det ville være rigtig godt for dig at tale med lægen igen. Måske kan han/hun henvise dig til en diætist, som er ekspert i mad – og ekspert i, hvordan man spiser sundt og på en måde, som passer til ens krop.

Jeg håber, du har mod på at tale med lægen igen. Måske kan du spørge dine forældre, om de vil tage med? Men du kan også selv kontakte lægen. Du finder telefonnummeret på dit sygesikringsbevis. Du kan også tage en snak med sundhedsplejersken på din skole. Hun vil også kunne hjælpe dig.

Du er velkommen til at ringe til os eller skrive til os på chatten, hvis du har andre spørgsmål eller hvis du har brug for at tale lidt mere om det.

Tanker og de bedste hilsner
BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat