Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kan ikke li’ mig selv længere

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Tigern
Det lyder som om, dit udseende virkelig er noget, der betyder meget for dig, og du beskriver, at du har drømt om at tabe dig, siden du var 7 år gammel. Jeg bliver lidt bekymret, når du skriver, at du er så ked af din krop. Sådan skal man helst ikke gå og have det med sig selv.

Jeg synes derfor, det lyder rigtig godt, at du har taget din mor med på råd, og at hun prøver at hjælpe dig, selvom du ikke synes, det er gået så godt. Nogen gange kan det være lidt nemmere at overskue, hvordan man har det med sig selv, når man har én, man kan tale med om det, og det lyder som om, du kan det med din mor..?

Jeg kan godt forstå, det er svært for dig at holde den sunde kost i gang, når du også har udfordringer i forbindelse med din autisme. Hvordan kan din mor mon hjælpe dig med at gøre det nemmere for dig, tror du? Kan I f.eks. aftale, at hun hjælper dig med at lave frokost, du kan have med i skole, og at I sammen kan lave sund aftensmad til hele familien?

Hvordan ville det mon være for dig at bede din mor om hjælp til disse ting, ville du have lyst til det? Jeg tror, det er vigtigt, at nogle voksne hjælper dig, for det er et stort ansvar at stå med alene. Hvis det vil være lettere at snakke med en anden end din mor, kunne du også starte med det. Måske en af dine bedstemødre? Eller et andet familiemedlem? Eller en venindes mor? Så kunne en af dem måske snakke med din mor om, hvordan hun kan få hjælp til at hjælpe dig bedre...

Alternativt kan du måske prøve at opsøge skolens sundhedsplejerske, det kan også være, hun kan hjælpe dig med nogle gode råd til at blive mindre ked af din krop. Hun er vant til at snakke med børn og unge om kroppen, dens udvikling - og også om alle de tanker, man kan gå med. Hun har som regel en fast træffetid på skolen, hvor man kan komme ind og snakke med hende.
Hvis du har lyst, er du altid velkommen til at ringe eller sms'e ind til BørneTelefonen på 116111. Det er gratis, og du behøver ikke at fortælle, hvem du er.
Rigtig meget held og lykke, det lyder som om du er godt på vej og har god støtte i din mor.
Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat