Kære pige
Tusind tak for dit brev. Jeg håber, der er rigtig mange piger, der læser med lige nu. For du skriver nemlig om noget, som der er mange andre piger, der også oplever.
Jeg kan godt forstå, at du ikke går op i din vægt, for den er da også lige som den skal være. Jeg synes, det er helt kanon, at du er en aktiv pige, der dyrker masser af motion. Det er så godt for kroppen og for tankerne.
Men så er der jo lige dine lår. Du er træt af, at de er større, end du kunne ønske dig, at de var. Det er nu, jeg gerne vil have, at der er andre piger, der læser med. Fordi dine lår er, som de er. Vi er forskelligt bygget, vi er lavet af de byggeklodser, som vores forældre har i deres gener.
Det betyder nu ikke, at du kan kigge på dine forældres lår, og så regne med, at sådan skal dine også være. For de gener, som dine forældre har givet videre til dig, er jo en blanding af begge dine forældres gener. Når man blander gener, så kan der komme noget helt tredje ud af det.
Så som jeg ser det, er det problem du rent faktisk står med, ikke hvor store dine lår er. Problemer er nok snarere, at du er nødt til at acceptere den krop du har... Du har fået den, og du kan ikke rigtigt ændre på den. Det kan være en svær opgave, det ved jeg godt. Men der er bare ikke rigtig noget at gøre ved det.
Men du er bare ikke den eneste. Nogle har overbid, nogle har en flad næse nogle er meget små, andre er utrolig høje og helt viiiildt tynde. Det er forskellige ting, der betyder, at vi ikke er “perfekte”. Men for pokker da, skal vi være perfekte, for at have et godt liv? Lige nu, så tror jeg faktisk, at du mener, at du i hvert fald skal være perfekt for at have et godt liv..? Men så er det, at du skal arbejde med at acceptere dig selv, som du nu engang er.
Når jeg skriver alt det her, så ved jeg godt, det ikke bare er så simpelt endda! Det kan være en lang og besværlig proces, at lære at acceptere sit udseende og sine "skavanker". - Men jeg tænker bare, at det er vejen frem, så vi ikke alle ender med at ønske os kosmetiske operationer og fedtsugninger...
Har du mon talt med dine forældre om det? Det kan simpelthen være så rart, at få fortalt nogen om problemerne. Det er ikke fordi, de skal løse dine problemer, men bare det at få det fortalt, kan faktisk sommetider hjælpe temmelig meget. Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive herind igen, eller du kan skrive på børnechatten http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx eller du kan ringe herind på 116 111.
Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget, du skal ihvertfald have tak for, at du har skrevet herind. :-)
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
