Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ingen slankekur virker:(

hej børnebrevkasse.
jeg er en pige på 14, som gennem hele mit liv har været overvægtig. Det er snart min konfirmation, så for en måned siden besluttede jeg mig for at tabe mig, men har desvære kun tabt 2 kilo…

jeg træner mindst 9 timer om ugen, og har en god kost hvor jeg ikke spiser forfærdeligt meget, jeg spiser heller ikke slik, jeg er 175 cm høj, og vejer 68 kilo 🙁

hvad kan jeg gøre for at tabe mig hurtigere!!

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Mange tak for dit brev. Jeg kan forstå, at du har været overvægtig gennem dit liv, og at du har besluttet dig for at tabe dig for en måned siden. Du skriver, at du har tabt dig to kilo på den måned, men at du gerne vil tabe dig hurtigere. Man siger, at hvis man skal tabe sig på en sund måde, skal man ikke tabe sig mere end et kilo om ugen, altså ca. 4 kilo på en måned.

Der er desværre ingen nem vej til at tabe sig, så det stadig er sundt for ens krop. Det handler om at spise de rigtige ting og være fysisk aktiv. Har du talt med nogen om, hvad det er du spiser? Måske det kunne være en ide at tale med din sundhedsplejerske eller din læge om det? Jeg ved ikke, om du har talt med dine forældre om at du gerne vil tabe dig? Det er en rigtig god ide, at du har nogen, der kan følge dig og rådgive dig over en længere periode. Det vigtige er, at det er en livsstilsændring og ikke en kur, ellers kan du risikere at tage kiloene på igen bagefter. Du skriver, at du har en god kost, ikke spiser slik og træner mindst 9 timer om ugen, så umiddelbart lyder det som om, du er på rette vej.

Jeg har kigget på dit BMI, og det viser at du er indenfor den grænse, man kalder normalvægtig. BMI betyder Body Mass Index (kropsmasseindeks), og er betegnelsen på den måleenhed, som læger og sundhedskonsulenter bruger til at klassificere din kropsvægt. Det beregnes ud fra vægt, højde og alder og kan give et indtryk af, om man ligger indenfor det normale i sin aldersgruppe. Jeg synes, det er flot at du har kæmpet og har tabt dig allerede, og hvis du fortsætter som du har gjort indtil nu med sund mad og motion, så kan du nok også nå at tabe et par kilo mere inden din konfirmation. 

Du skriver ikke, hvordan eller hvad det er du træner, men det er vigtigt, at du tager udgangspunkt i det, du finder sjovt, da det er vigtigt for motivationen til at blive ved. Jeg håber, du kan bruge svaret, og hvis du har brug for at tale med en anden voksen eller høre om mere, er du altid velkommen til at skrive her til BørneBrevkassen, skrive på BørneChatten eller ringe på BørneTelefonen på 116 111.

Mange venlige hilsner

BørneBrevkassen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat