Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan fortæller jeg mine forældre jeg vil ændre på mine ører?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Jeg kan godt forstå, du synes det er svært, at fortælle til dine forældre. Det er godt du har skrevet herind, nu hvor du har et ønske om, at få rettet på dine ører. Jeg vil meget gerne prøve, at give et råd.

Når jeg læser dit brev, oplever jeg, at du gerne vil acceptere din krop som den er. Samtidig vil du gerne have rettet på  dine øre, fordi de gør dig ked af det. Jeg kan godt forstå, hvis du tænker, at du så ikke accepterer din krop helt som den er, og det kan være svært at sige højt.

Men kan man ikke godt acceptere sin krop som den er, og samtidig ønske at lave noget om, så man bliver gladere? Det tror jeg godt man kan. Jeg tror du har fundet en løsning til, hvordan du finder ro i din krop og dit udseende. Det er helt okay.

Nogle børn og unge får en operation hvor man lægger ørerne tættere ind. Nogle kan få det betalt, andre må betale selv. Det er din egen læge som i første omgang vurderer, om operationen vil være relevant for dig.

Jeg synes helt sikkert, at du skal prøve, at snakke med din mor og finde ud af, om I sammen kan gå til jeres læge. Måske du kan starte med at sige eller skrive en besked til hende: “Mor, der er noget som jeg har været ked af i længere tid. Jeg har brug for din hjælp til, at få det bedre”. Så vil hun sikkert være opmærksom og klar til at lytte. Du kan så fortælle alle de tanker, du har om dine ører. Husk at fortæl, hvor ked af det, ørerne gør dig. Du kan også vise hende dit brev til mig, og mit svar til dig. Det er måske lidt lettere.

Det er helt ok, at der er noget ved ens udseende, der gør en ked af det. Det har din mor måske også prøvet. Måske I kan få en rigtig god snak om udseende, og hvordan du har det lige nu.

Hvis din mor synes, at det er en dårlig idé at gå til lægen med det, så kan du selv ringe til lægen og få en snak om det. Det kan også være, at du kan skrive til lægen via mail konsultation. Du kan finde lægens telefonnummer på dit gule sundhedskort – og åbningstiderne, på lægens hjemmeside. Hvis din læge vurderer, at en operation kan hjælpe, så skal lægen snakke med en af dine forældre, når du er under 18 år. Det er vigtigt at du også fortæller lægen om, hvor ked af det, du bliver på grund af dine ører.  Tror du, at du ville kunne gøre det?

Jeg håber du kan bruge mine råd, og får snakket med din mor og lægen. Det er super sejt af dig, at du gør noget for at få det bedre. Jeg håber, at det lykkedes for dig.

Du er velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat