Hvordan bliver jeg tilfreds med mig selv?

 Hej pige på næsten 13 år Tusind tak for dit brev. Hvor bliver jeg glad for, at du i en af de første sætninger i dit brev fortæller, at du ”…har det egentlig fint i klassen” og du fortæller også om, at du har veninder, som du taler med om dine tanker om din krop. Går man og er ked af nogle ting, kan det være rigtig svært at få sagt det højt, men det har du gjort til dine veninder og det er rigtig godt gået og det mod tænker jeg, at vi skal have fundet endnu mere af, til at bruge i ’kampen’ mod følelsen af, at du er tyk. Jeg bliver nysgerrig på, hvad det er der har ændret sig på det sidste, siden disse følelser af at være tyk er dukket op? Måske du kan finde en løsning her, for finder man årsagen, kan det være at man kan afskaffe den. 

Du er 13 år og det vil sige at du stadig vokser! Din krop er ved at forme sig som en kvindekrop med lidt bredere hofter, bryster og lidt mere fedt på maven. Det er naturligt, for noget af fedtet producerer de hormoner, der gør kvinder i stand til at blive gravide senere i livet. Når kroppen skal forme sig, er det lidt ligesom når man former en figur af modellervoks. Man kan ikke lave hele figuren på én gang. Man former de forskellige dele lidt ad gangen og ti sidst bliver det en hel figur med den rette fordeling af buler og huler. Nogle børn lægger ud med at vokse meget i højden, og kan pludselig se sig selv som lange og tynde. Senere begynder deres krop at forme sig i "bredden". Andre vokser mest i "bredden" til at starte med, og så følger højden senere. Det er forskelligt, fordi vi er forskellige som mennesker og har forskellige gener. Det vi kan være sikre på er, at alle vil lægge mærke til at deres krop forandrer sig, og vil være mere eller mindre tilfredse i processen.

Det er ofte sådan, at hvad man selv ser i spejlet ikke er det samme som andre ser – vi ser ofte med vores følelser og de følelser har andre ikke at se på os med, så hvad de ser er oftere den reelle sandhed. Så når dine veninder siger, at du ikke er tyk har de ret. Giver det mening for dig? Det gør det jo ikke lige med det samme nemmere for dig, at kigge dig i spejlet, men fortæller lidt om, at det er din følelse af at være tyk du skal være modig overfor og ikke at du skal gå på slankekur og sulte dig selv. Men hvordan arbejder man så med sine følelser og sin følelse af at være tyk. Man kan vælge at være modig nok til at stole blindt på de gode mennesker omkring sig, som fortæller at man ikke er tyk og måske lave en aftale med dem, at hvis man en dag bliver lidt større, vil du ærligt sige til med det samme. Men det kræver mod, at stole fuldstændigt på dine omgivelser og det kræver også øvelse. Du fortæller, at din mor siger, at du er bygget kraftigt og det fortæller jo, at du har talt med hende om det, men måske skal du tale endnu mere med hende om det, så du måske kan tale så meget ud om dine følelser, at de visner af sig selv? Jeg håber virkelig, at mit svar kan hjælpe dig på vej og jeg håber at du finder modet til at være tilfreds med dig selv.  Kærlig hilsen Børnebrevkassen