Hvad er næste step til at få det bedre ?

Kære pige på 15
Tak for dit brev. Jeg forstår rigtig godt at du gerne vil have hjælp til at få det bedre og jeg vil gøre mit bedste for at svare dig. Jeg forstår også godt, at du kan synes at de råd du hidtil har fået med at ’det nok går’, og at du skal tro på dig selv, kan lyde nemmere sagt end gjort. Men der er ikke en enkelt let vej, til at få en bedre selvtillid. Ofte er der flere små ting som man kan gøre i sit liv, som hver især kan være en hjælp til at få det bedre, så måske skal du se sådan på det at de råd du har fået, er gode nok hver især, og noget af det kan måske godt bruges.
Du fortæller om flere ting i dit liv som du gerne vil have hjælp til, og jeg tænker at det hele jo nok hænger lidt sammen. Det med lavt selvværd kan hænger sammen med den måde man har det sammen med sine nærmeste, og overvægt kan også godt komme af de samme årsager. Det kan være at du trøstespiser, eller det kan være at den kost I får derhjemme ikke er den ideelle for dig...? Jeg forstår godt, at du tænker at alle dine problemer vil gå væk, hvis du bare tabte dig. Det er helt almindeligt at tænke på den måde. Jeg tænker at det måske hænger sammen på den omvendte måde. At hvis du får det bedre i din hverdag, med de mennesker du er sammen med og i din skole, så kunne du få overskud til at tabe dig og så ville nogle enkelte kilo for meget måske heller ikke gøre så meget for din selvtillid. Hvad tænker du mon om det?

Jeg lægger også mærke til, at du skriver 'jeg har kæmpet siden jeg var 9'. Det får mig til at tænke på, om dine forældre er klar over hvordan du har det med vægten eller om det er noget du har holdt for dig selv? Har de haft mulighed for at vide det, eller har de mon spurgt dig om du fx har brug for deres støtte? Jeg kender ikke dine forældre, men måske vil det være rigtig godt for jer, at få talt sammen om fx kost og motion til at begynde med...? Jeg ved godt, at det kan være svært, men måske skal du vove at sige det alligevel?
Hvordan mon dine forældre reagerer hvis du skriver et brev til dem, om den måde du oplever jeres liv sammen i familien og den måde du ønsker det kan blive? Der sker desværre ofte det, at det er praktiske ting der fylder… hvem vasker tøj, rydder op, tømmer skrald, hvem har ikke gjort dit og dat, osv. I alt dette kan kærligheden og omsorgen så let komme i glemmebogen. Måske vil det være godt, at begynde med en eftermiddag eller en aften - måske i weekenden hvor I spiller et spil alle kan være med til, eller ser en fælles familiefilm. Det kan være starten til, at I er mere sammen om noget rart og positivt, og får øje på det der er rart? Måske er det også det din lillebror savner, og dine forældre?
Med hensyn til om du er biseksuel, ved jeg at mange unge tænker på om de mon er det. Den eneste måde du kan finde ud af det på er jo hvis du skulle gå hen og blive forelsket i en pige en dag, for det er rigtigt som du skriver, at det jo er svært at prøve af på en som du ikke er forelsket i. Så der tænker jeg at du bare må have tålmodighed og se hvad der sker.
Nu er du jo nok startet på din nye skole, og jeg håber virkelig for dig at du får det godt der. Når I kun er 6 i klassen, tænker jeg at der nok også er tid til at I kan få jer nogle gode snakke med jeres lærere. Hvis du er så heldig at en af dine nye lærere er en du kan snakke godt med, kunne det måske være starten på et nyt liv for dig..? En anden mulighed jeg tænker på er, at hvis der er knyttet en sundhedsplejerske til din nye skole, kunne du bede om en samtale med hende. En sundhedsplejerske ved meget om kost, men hun kan også være god at snakke med i forhold til at få selvtillid, og problemer med ens familie. Det kan også være at der er andre fagpersoner på skolen. Det vigtigste er, tror jeg, at du finder en god voksen som kan støtte dig. Det kunne også være en fra PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) i jeres kommune.
Jeg vil foreslå dig, at du ser dine nye lærere an for at finde ud af om du kunne have mod til at gå til en af dem. Du kunne evt. vise dem det brev du har skrevet hvis du har lyst?
Noget af det som jeg synes er vigtigt hvis man vil skabe forandringer og ændre vanerne i sit liv, er at tage en beslutning om hvad forandringen skal bestå i, hvad er målet og sætte en realistisk tidsramme op. Derefter skal du lave nogle delmål, fx uge 1: tænke eller gøre noget som gør mig glad i 1 minut, tabe 1 kg og løbe 1 km tre gange om ugen, uge 2: tabe ½ kg og løbe 1 km tre gange om ugen. Jeg ved godt, at du skriver at du vil motionere derhjemme, men der er rigtig mange steder hvor der fx er løbeklubber med løbeskoler, hvor man på 12 uger kan komme i form og løbe 5 km i et træk. Man løber på hold sammen med andre efter en plan, fx uge 1: gå i 4 minutter og løbe i 1 minut og gå i 4 minutter, osv. På den måde har man et mål (5 km) og en realistisk tidsramme (12 uger) og delmål. Man træner sig stille og roligt op så det lykkes at nå i mål sammen med de andre med samme mål – og det virker motiverende på de fleste. Man kan selv vælge hvor meget kontakt man vil have med de andre, eller om man hellere vil møde op og løbe og herefter køre hjem igen. Mon det vil være muligt for dig? Ellers kan du se om der er en løbeklub med en god hjemmeside med et løbeprogram du selv kan bruge hjemmefra – hvis det er løb der tænder dig? Husk at rose dig selv for det du gør godt, og se positivt på det der kræver lidt mere…det motiverer meget mere end negativ kritik.
　
Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen ( som også er for unge) på tlf. 116 111.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen