Hjælp mig jeg kan ikke mere

Hej…
jeg er en pige på 15 år og jeg er ordblind.

Mine forældre skedes rigtigt meget det har de gjort hele mit liv, men nu er det virkelig slemt jeg har ikke lyst til at være der hjemme mere, men jeg har ingen andre steder at være.

Jeg er blevet mobbet hele min skole gang i 3. klasse kan jeg ikke mere og holder derfor op med at gå i skole. Der er ingen der kan forstå hvorfor så jeg kommer til en psykolog der finder ud af at jeg har stress og må derfor ikke præses til at komme i skole, men kommunen var ikke med på den så de presser mig til at komme i skole igen. Så sker der det at jeg går ned med en voldsom depression og får selvmords tanker, så ja jeg har vært helt nede på bunden. Jeg har altid lid af social angst og været meget grenet. Det var vildt håret at skulle leve med angst og depression og stress og selvmords tanker som 9 årig.

Jeg kom af med alle tingen efter nogen rigtigt håre år. I slutningen af 8. Klasse bliver jeg testet ordblind, det bliver jeg rigtigt glad for, fordi så kan jeg enlig få lidt hjælp.
I 6. klasse skifter jeg skole og min mor siger sit job op for at gå med mig i skole. jeg har ingen venner og har heller ikke nogen på min egen alder at snakke med.

Men mit problem er at mine forældre skedes hele tide og jeg har holdt det ud i såååå mange år men nu kan jeg ikke mere. Jeg vil rigtigt gerne have hjælp. jeg er blevet melderne mellem mine forældre og jeg skal oven i den tage mig af min lillebror. Det følges ligesom om det er mig der skal løse deres problemer, men det ved jeg godt at jeg ikke skal. Det er bare så hårdt at stå i midten af det hele.

Jeg går i skole en time om dagen, fordi jeg ikke kan overskue mit eget liv og så skal med også lige løse deres problemer. Jeg skal vælge uddannelse inden 1. mars og jeg ved nogen lugen lunde hvad jeg vil jeg vil gerne være elektriker men det vil min forældre ikke have. De prøver heletiden at tale mig fra det og jeg følger at hvis jeg vælger at blive elektriker skuffer jeg dem.
Jeg er begyndt at få voldsom angst anfald, men tør ikke sige det til mine forældre fordi jeg vil ikke bekymrer dem. jeg er begyndt ikke at kunne få vejret og sidder i fosterstilling i hjørnet af mit værelse og græder og græder.

Jeg vil rigtigt gerne have hjælp men jeg ved ikke hvor jeg skal få hjælp henne, håber i kan give mig nogen råd til hvor jeg kan få hjælp. For jeg vil meget gerne have hjælp inden det er for sent.

p.s. Min familie syntes at jeg er mærklig fordi jeg ikke bare kan tage mig sammen og gå i skole lige som alle andre “nomale” mennesker. jeg snakker ikke godt med mine skole lærer.
Jeg har sagt til mine forældre selvfølgelig ville det gøre ondt hvis de bliver skilt med jeg tager gerne den smerte for at kunne komme ud af det her helvede, som jeg lever i hver dag.

Håber virkelig at i kan hjælpe mig, så jeg kan vider med mit liv og leve hver eneste dag uden skænderier og angst og forhåbentlig få mere selvtillid.
TAK