Brev

Hjælp mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12-årig pige

Det er simpelthen så godt, at du godt selv er klar over, at din vægt er perfekt, og at du har det fint med den. Og det er også dejligt at læse, at du dyrker din kampsport med masser af glæde!
Jeg giver dig helt ret i, at det er et problem hvis de andre børn ligefrem er undervægtige og sulter sig. Jeg ser det faktisk som et problem på to måder:

1.     Det er farligt for mennesker at sulte sig - og især for børn og unge. Kroppen og hjernen lider under det og man kan få skader – ganske alvorlige skader hvis man er bliver rigtig undervægtig. Plus at man ikke har det godt!

2.     Det er dårligt for sporten hvis nogen ”snyder” sig lettere, og bagefter kæmper i den forkerte vægtklasse. Det er ikke fair play.  Dansk Taekwondo Forbund bør sætte retningslinier for de voksne, der har med børn og unge at gøre.

Jeg vil råde dig til at tage en snak med dine forældre om det her, og så synes jeg at I sammen skal kontakte din taekwondo-klub og fortælle, at du oplever at det her er et problem. Ville du kunne gøre det?

De andre som du træner med behøver ikke få at vide, at du har sagt noget.

Klubben og trænerne har pligt til at sørge for, at medlemmerne træner på gode, sunde måder, og måske skal de være mere opmærksomme på hvis I unge mennesker bliver alt for pressede op til stævnerne? Konkurrencer kan være fine, men det lyder som om konkurrence-ånden er kammet over hvis man sulter sig, synes du ikke?

Jeg krydser fingre for, at du snarest får talt med din familie om det her, det tror jeg vil lette dig meget. Ellers må du gerne tage fat i os igen.

Kærligst, BørneTelefonen.

 

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat