Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp :-(

Hej bb..

Jeg er en pige på 11 år! Jeg er mega overvægtig.. Jeg vejer næsten 60 kg!! jeg har lyst til at dø når jeg tænker på det! Man kan ikke se det på mig for det ligner jeg vejer det jeg skal!! Mine veninder tror jeg kun vejer noget med 40 kg!! Men det gør jeg ikke og jeg er jo kun 1,57-1,58..

Jeg har diætist.. Men jeg har ikke snakket med ham!! men det vil jeg heller ikke, Jeg føler godt jeg kan tabe mig jeg tænker også meget over det når jeg er alene og når jeg prøver at sove.. Jeg var faktisk undervægtig engang helt siden børnehaven og til 3 klasse..

Men i 4 klasse blev jeg mobbet så jeg havde ikke været i skole i 11 uger og der havde jeg jo bare siddet derhjemme foran computeren og sidde og spise fordi jeg var så trist.. at jeg ikke ville noget de eneste gange jeg var ude var hvis vi skulle til et møde om skolen… Og der har jeg bare taget på noget med 10 kg og måske mere!! jeg var engang ganske tynd og ingen drillede mig med min vægt. Da jeg gik i 3 klasse vejede jeg kun noget med 36 kg hvilkent ikke er meget for en 3 klasser! jeg har altid været tynd.. men nu det slut jeg bliver drillet med min vægt..

min mor hun tror jeg kun vejer noget med 55 kg jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg prøver at spise sundt men når jeg ser at der er is eller kage eller andre former for slik og usundt.. kan jeg bare ikke holde mig tilbage, Jeg har fortalt min mor at hun ikke skal købe det.. Jeg har det også med at spise noget inden jeg går i seng fek.s klokken 22:00 der går jeg i seng når jeg skal i skole men bestemmer selv hvornår når der er weekend og ferie..

jeg har ikke lyst til at starte til sport for jeg føler virkelig bare at de andre syntes jeg er tyk.. Jeg kan ikke klare tanken om hvor meget jeg vejer.. jeg kan ikke lide alt slik som mørkt chokolade og lakrids men er det ikke også noget af det som der ikke er så meget fedt i som i det andet??

Men altså jeg vil helst ikke snakke med nogle om min vægt.. Jeg har det svært med at tale om mine problemer og har så lavt selvværd og selvtillid så det virkelig gør noget.. jeg har desuden virkelig tykke lår så vil ikke gå med tøj der går ned over mine lår… Mine veninder er vildt tynde de vejer kun noget med 39-42 der imellem jeg ved at der kun er en der vejer 63 kg men det også en dreng og han har mange muskler og han er mega høj!! jeg prøver jo også at spise sundt så meget jeg kan..

Men også det med jeg forstår ikke hvordan folk kan være så onde at drille folk med hvis det vejer for lidt eller for meget.. fordi at i ikke ved hvem jeg er kan jeg ligeså godt fortælle at jeg skære i mig selv med en saks ved håndledet og kaster nogle gange op efter jeg har spist noget usundt.. fordi jeg har fået så lavt selvtillid efter jeg er blevet mobbet med min vægt..

og mine 3 veninder som er de eneste jeg har på skolen holder mig udenfor og går for sig selv hvor de lader mig bare være helt alene jeg føler mig som det 4 hjul.. og jeg føler mig afvist og holdt udenfor hvilken også at mobning at holde en udenfor!! det har min sagsbehandler fortalt mig..

Jeg tror folk ser mig som en stærk pige der sagtens kan klare det men jeg er meget følsom og det skal også tænke på at alle har følelser dem der mobber for de fleste der er blevet mobbet bliver set som stærk men det er oftest dem der er mest følesom men altså.. Jeg vil bare gerne have hjælp til at tabe mig :-(..

Kh S…….

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du fortæller om, hvor svært du har det med din vægt. Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du gør dig rigtig mange tanker omkring din vægt, og om hvordan du går rundt og har det… Mange af dine tanker tænker jeg er meget modne, og jeg synes virkelig det er flot, at du kan se på det hele udefra, selvom du selv er hårdt ramt af blandt andet mobning i skolen…
Jeg tror, noget af det der er rigtig vigtigt, er at du trives bedre i skolen - så du og de andre i klassen har det godt. Jeg ved ikke, om du taler med din mor om hvordan du har det i skolen??? Men, det vil være godt, hvis hun støtter dig at tale med din klaselærer om trivslen i din klasse. Mon, din mor vil støtte dig i det? Ellers kan du måske selv tale med din lærer, eller skrive en seddel om du synes, at der skal gøres noget for, at det bliver bedre at gå i klassen. Hvis din lærer har brug for idéer til at arbejde med trivsel i din klasse, så er der nogle øvelser inde på vores hjemmeside der hedder, 'Sæt kurs mod et trygt fællesskab', hvis du vil læse mere så klik her http://www.bornsvilkar.dk/Raadgivning/SkoleTjenesten/Undervisningsmateriale/trivsel-i-skolen.aspx#.UXFc-kqunGM
Jeg tror det vil være godt for din klasse, hvad tænker du mon om det?

Du skriver, også i dit brev, at du kommer til at skære i dig selv. Det er jo ikke så godt, at du bruger den metode, når du synes det er svært det hele. Det at du skærer i dig selv, kan også være en måde, at du i et kort øjeblik glemmer hvordan du har det, fordi smerten overdøver det? At skære i sig selv, viser også noget om, at du tager problemer på din kappe, at du vender dem ind mod dig selv... derfor, vil det være godt, at du får talt med nogen - det kan være din sundhedsplejerske, din mor, lægen, skolepsykologen eller en du er tryg ved at tale med. Så du får hjælp til at takle problemer på måder hvor du vender det mere ud - kan du mon følge mig i det? Du spørger i dit brev til, hvad du kan gøre for at tabe dig… Når man gerne vil ændre på sin vægt, så er kost og motion nogle af nøgleordene… Du skriver, at du forsøger at spise sundt, men at du har svært ved at sige fra, når der er noget lækkert i nærheden… Den trang tror jeg du deler med rigtig mange andre… I det hele taget gælder det om, at gøre de sunde ting tilgængelige, så de er nemmere at få fat i end de usunde ting. Du kan for eksempel sørge for, at der altid er friske skrællede gulerødder i køleskabet. Du kan også huske at putte et stykke frugt, nødder og en flaske vand i din taske, når du skal nogle steder, så du ikke fristes af søde sager… Men udover det, tænker jeg det kunne være en rigtig god idé at tage en snak med din mor igen og fortælle hende, at du har det rigtig dårligt med dig selv, og at du gerne vil have hendes hjælp til at tabe dig… Du fortæller i dit brev også, at du har en diætist… Jeg tænker, at du skal overveje at tage en snak med ham… Jeg tænker, at han vil kunne give dig nogle konkrete kostråd, som måske vil kunne hjælpe dig videre. Derudover kunne han måske også hjælpe dig med at snakke med din mor om, hvordan I gør jeres hverdag derhjemme sundere…Jeg tror, at diætisten laver en kost og motionsplan sammen med dig og din mor, som passer helt præcist til dig, som I kan følge derhjemme. Det gode ved, at du går hos en diætist, er at han følger og støtter dig. Så måske er det alligevel værd at overveje det med diætisten? Den anden side af sagen er motionen. Du skriver i dit brev, at du ikke har lyst til at starte til sport, fordi du er bekymret for, hvordan de andre vil se på dig. Men jeg tænker, at du måske alligevel skulle tage udfordringen op… Du kunne måske starte med at gå nogle lange ture alene, eller måske vil din mor med dig, for at komme lidt i form, og så derefter tage udfordringen op… Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Du er altid velkommen igen, på BørneTelefonen sidder en rådgiver klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19. De bedste ønsker BørneBrevkassen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat