Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp :-(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du fortæller om, hvor svært du har det med din vægt. Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du gør dig rigtig mange tanker omkring din vægt, og om hvordan du går rundt og har det… Mange af dine tanker tænker jeg er meget modne, og jeg synes virkelig det er flot, at du kan se på det hele udefra, selvom du selv er hårdt ramt af blandt andet mobning i skolen…
Jeg tror, noget af det der er rigtig vigtigt, er at du trives bedre i skolen - så du og de andre i klassen har det godt. Jeg ved ikke, om du taler med din mor om hvordan du har det i skolen??? Men, det vil være godt, hvis hun støtter dig at tale med din klaselærer om trivslen i din klasse. Mon, din mor vil støtte dig i det? Ellers kan du måske selv tale med din lærer, eller skrive en seddel om du synes, at der skal gøres noget for, at det bliver bedre at gå i klassen. Hvis din lærer har brug for idéer til at arbejde med trivsel i din klasse, så er der nogle øvelser inde på vores hjemmeside der hedder, 'Sæt kurs mod et trygt fællesskab', hvis du vil læse mere så klik her http://www.bornsvilkar.dk/Raadgivning/SkoleTjenesten/Undervisningsmateriale/trivsel-i-skolen.aspx#.UXFc-kqunGM
Jeg tror det vil være godt for din klasse, hvad tænker du mon om det?

Du skriver, også i dit brev, at du kommer til at skære i dig selv. Det er jo ikke så godt, at du bruger den metode, når du synes det er svært det hele. Det at du skærer i dig selv, kan også være en måde, at du i et kort øjeblik glemmer hvordan du har det, fordi smerten overdøver det? At skære i sig selv, viser også noget om, at du tager problemer på din kappe, at du vender dem ind mod dig selv... derfor, vil det være godt, at du får talt med nogen - det kan være din sundhedsplejerske, din mor, lægen, skolepsykologen eller en du er tryg ved at tale med. Så du får hjælp til at takle problemer på måder hvor du vender det mere ud - kan du mon følge mig i det? Du spørger i dit brev til, hvad du kan gøre for at tabe dig… Når man gerne vil ændre på sin vægt, så er kost og motion nogle af nøgleordene… Du skriver, at du forsøger at spise sundt, men at du har svært ved at sige fra, når der er noget lækkert i nærheden… Den trang tror jeg du deler med rigtig mange andre… I det hele taget gælder det om, at gøre de sunde ting tilgængelige, så de er nemmere at få fat i end de usunde ting. Du kan for eksempel sørge for, at der altid er friske skrællede gulerødder i køleskabet. Du kan også huske at putte et stykke frugt, nødder og en flaske vand i din taske, når du skal nogle steder, så du ikke fristes af søde sager… Men udover det, tænker jeg det kunne være en rigtig god idé at tage en snak med din mor igen og fortælle hende, at du har det rigtig dårligt med dig selv, og at du gerne vil have hendes hjælp til at tabe dig… Du fortæller i dit brev også, at du har en diætist… Jeg tænker, at du skal overveje at tage en snak med ham… Jeg tænker, at han vil kunne give dig nogle konkrete kostråd, som måske vil kunne hjælpe dig videre. Derudover kunne han måske også hjælpe dig med at snakke med din mor om, hvordan I gør jeres hverdag derhjemme sundere…Jeg tror, at diætisten laver en kost og motionsplan sammen med dig og din mor, som passer helt præcist til dig, som I kan følge derhjemme. Det gode ved, at du går hos en diætist, er at han følger og støtter dig. Så måske er det alligevel værd at overveje det med diætisten? Den anden side af sagen er motionen. Du skriver i dit brev, at du ikke har lyst til at starte til sport, fordi du er bekymret for, hvordan de andre vil se på dig. Men jeg tænker, at du måske alligevel skulle tage udfordringen op… Du kunne måske starte med at gå nogle lange ture alene, eller måske vil din mor med dig, for at komme lidt i form, og så derefter tage udfordringen op… Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Du er altid velkommen igen, på BørneTelefonen sidder en rådgiver klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19. De bedste ønsker BørneBrevkassen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat