Hej R....
Mange tak for dit brev.
Som jeg kan læse i dit brev, er du bekymret for din vægt og din manglende appetit. Du skriver, at du som 13- årig vejede 29 kg og det synes jeg umiddelbart også lyder som at være meget i underkanten for din alder, men det kan være svært for mig at vurdere alene ud fra brevet.
Du skriver også, at du rent faktisk er sulten nogle gange, men så alligevel ikke har appetit for noget mad - at alt mad er kedeligt. Du skriver, at du er bange for, om du har en spiseforstyrrelse eller noget lignende.
Det kan være svært for mig at vurdere uden at kende dig, men på baggrund af din lave vægt og manglende lyst til at spise, kan jeg ligesom dig også godt være bekymret.
Jeg tror jeg vil fortælle sig lidt om, hvordan andre med spiseforstyrrelser har det, og så kan det måske være at du kan genkende noget af det..? For unge med spiseforstyrrelser handler problemet med mad som regel ikke kun om hvad man spiser eller ikke spiser.
Hvis man har en spiseforstyrrelse handler det i virkeligheden ofte allermest om følelser – altså, at der er noget indeni en, som ikke er som det skal være. Det kan der være mange forskellige årsager til, man kan være ked af noget der er sket, eller ked af noget der eks. sker derhjemme, i skolen eller med veninder eller en evt. kæreste.
Hvis der er noget man er meget ked af, kan det betyde at man kan få svært ved at spise, at man ikke har lyst til spise eller ikke synes at man fortjener at spise. Hvis man begynder at faste mere og mere, kan man blive meget grebet af at tabe sig og jo mere man taber sig, jo tykkere kan man faktisk synes, at man er.
Jeg har mødt mange piger med spiseforstyrrelsen anoreksi, som jeg kan se er meget tynde og syge, men som når de selv ser sig i spejlet, ser en tyk pige, som blot skal tabe sig mere endnu. Disse piger spiser oftest meget meget lidt, måske spiser de kun et par bidder mad til de måltider, hvor eks. deres forælde er til stede, men ellers faster de det meste af dagen.
Når man spiser meget lidt og har tabt sig rigtig meget, begynder kroppen også at tage skade, bl.a. kan man opleve, at man er meget træt, man har ingen energi, man kan opleve at man taber håret, at neglene knækker og måske udebliver menstruationen og mange oplever også at huske rigtig dårligt og det kan være svært at fælge med i skolen.
Man kan også opleve at humøret svinger rigtig meget og man kan ofte komme til at skælde ud på venner og familie uden grund.
Hvis du kan genkende nogle af disse ting jeg har skrevet, tror jeg at det kunne være en god ide, at snakke med en voksen om det – en voksen som du stoler på. Måske kan det være en af dine forældre, en lærer, en søskende, et andet familiemedlem eller måske sundhedsplejersken på din skole.
Jeg tror også at sundhedsplejersken vil være god til at vejlede dig i forhold til kost og motion, så måske skulle du under alle omstændigheder lægge vejen fordi hendes kontor en dag..? Evt. kunne du tage dit brev med sammen med svaret fra BørneBrevkassen og vise hende det, hvis det ville gøre det lettere for dig..?
Hvis du er meget undervægtig tænker jeg, du bør tage en af dine forældre med til din egen læge og snakke med ham/hende om dit problem med at spise. Det er vigtigt for mig at pointere, at en spiseforstyrrelse er en meget farlig sygdom og det er vigtigt at du får fortalt nogen hvordan du har det, så de kan hjælpe dig.
Du vil gerne have nogle tips om mad og sundhed. Jeg vil meget gerne give dig nogle tips, men jeg tror, at det vigtigste lige nu for dig, måske er at snakke med en voksen om dit problem, så du kan få noget hjælp.
Jeg håber at du kan bruge mit svar til noget, ellers er du meget velkommen til at skrive ind igen.
MVH Børnebrevkassen
