Brev

Har brug for hjælp!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ung på 15 år.

Jeg kan så sandelig godt forstå, at du gerne vil føle, at du er normal og passer ind.

Mærkelig nok – så er det meget normalt at føle sig udenfor. Vi får så mange breve fra børn og unge, som føler sig udenfor.

Nogle er lige som dig. Der føler sig udenfor og tænker på, de vejer mere end andre. Andre føler sig tynde og føler sig stadig udenfor. Nogen føler, at de bare ikke er så kloge eller sjove som andre.  Selv dem, der er populære, kan føle sig uden for! Ja nogle føler sig udenfor-  selv om de faktisk er med!

Du kan her læse nogle af alle de brev vi får fra andre børn og unge, der føler sig uden for.

Vi alle føler os udenfor ind imellem i kortere eller længere tid. Når vi føler os udenfor, så er det ofte fordi, vi føler os forkerte. At vi ikke er værd at elske. At ingen kan se det smukke i os.

Selvfølgelig er der nogen gange, at vi faktisk er udenfor. Måske fordi vi bliver holdt udenfor – eller fordi vi selv trækker os.

Nogle gange kan det hjælpe at overveje: Er du udenfor eller føler du dig udenfor? Hvor i dit liv føler du dig indenfor?  Er du fx med i din familie, er du med i din klasse, med i et projekt arbejde på skolen  – eller noget i din fritid?

Hvem kan få dig til at føle, at du er normal, og at du er indenfor?

Kommer du nogen gange til at kigge på de fællesskaber, du ikke er en del af. Fremfor de fællesskaber, du er med i?. Ja det er bare et forslag,  jeg ved jo ikke om det hjælper dig.

Nu ved jeg ikke hvorfor, du ikke tør tale med dine forældre om det. Men kunne det måske være en ide at vise dem dit brev til os – og vores svar?

Som du selv er inde på, så kan du også tale med din læge om det. Dog kan han eller hun ikke indstille til en operation – uden dine forældre ved det.

Men måske han kan komme med nogle andre muligheder, som du ikke selv havde tænkt på. Fx. samtaler omkring årsagen til din lyst til at tabe dig. Eller I kan tale om, hvordan du kunne få hjælp til at ændre vægten på alternative måder. Måske kan det have en virkning at ændre små ting i skolen eller derhjemme?

Måske du har mod på at ringe til os på 116 111, og så kan vi høre noget mere om, hvordan det er at være dig. Måske du selv har nogen ideer til, hvorfor du nu har en vægt, du ikke er tilfreds med. Så kan vi sammen finde nogle muligheder til, hvordan du bedst kan få hjælp.

Jeg syntes det er flot at du allerede har forsøgt flere forskellige ting. Jeg kan også høre, at du er opsat på, at du vil ændre noget i dit liv. Og at du er klar til at tage imod hjælp. Det fortæller mig, at du allerede er godt på vej.

Kærlig hilsen Børnetelefonen.

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat