Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

For tynd?!?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 13 årig dreng

Når man er teenager forandres kroppen hele tiden, og du vil sikkert opleve at nogle af dine muskler vil vokse og dit tøj vil sidde anderledes. Det er først tæt på de 20 år, at kroppen er færdigudviklet. Indtil da vil der ske ændringer både udvendig og indvendig. Hvis du er i puberteten og de mandelige hormoner suser rundt i kroppen og hjælper til med at udvikle dig på mange måder. Nogen kan det hjælpe at se på fotos af sine forældre eller bedsteforældre, hvordan de så ud, da de var på din alder og lidt frem i tiden. Måske er der en af dem, du ligner mest. 

Det er helt normalt i din alder, at der er mange drenge, som kan være nervøse for, om de bliver ved med at være tynde. Og om deres krop kommer til at forandre sig. Der er ikke noget, der ligger fast om, hvornår og hvordan vi ender med at se ud. Der er mange ting, der spiller ind. Hvis man træner sine muskler, så udvikler de sig og bliver større - det giver også mere fylde på kroppen. Og det hænger også sammen med kost og motion, hvordan kroppen former sig. Mange drenge begynder at spise mere mad, når puberteten er i gang, og det er for at hjælpe kroppen med at udvikle sig. Måske har du lagt mærke til nogle af de ting ved dig selv eller vennerne?

Du skriver, at BMI er målt til 16. Der er forskel på hvordan man måler BMI, når man er barn/ung, og når man er voksen. Måske har du målt dit BMI på den til voksne? Hvis du er meget i tvivl og har brug for at vide noget mere, kan du kontakte sundhedsplejersken på din skole eller ringe og snakke med lægen (nummeret står på dit gule sundhedskort). Både Sundhedsplejersken og lægen kan vurdere, hvad der er godt at gøre. 

Jeg håber, at du har fået svar på nogle af dine tanker. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive ind på 116111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat