Familie, vægt og mad

Kære du Tak for dit brev. Det kan føles svært, når man ikke føler sig forstået. Jeg tænker, hvad der gør, at du er begyndt at tænke over, hvad du spiser og hvorfor du er begyndt at dyrke mere motion? Sommetider kan det være en hjælp at tænke det igennem for at finde frem til, hvad der kan gøres og hvad man egentlig selv føler. Ud fra brevet lyder det til, at du har forsøgt at fortælle dine forældre om, hvordan du oplever det hele. Jeg tænker, at en mulighed er at skrive et brev til dem om, hvordan du oplever det. Det er en måde, hvor du kan forklare dig og fortælle om dine tanker. Det kan være, at det kan åbne op for at I kan tale om det hele. Hvad tænker du om det? Nogle gange kan det være en hjælp at se det fra dine forældres side. Man kan nogle gange vænne sig til enten at spise mere eller mindre end man normalt har gjort. Der er dog forskel på, hvor grænserne går for, hvad der er normalt at spise og ikke. Nogle gange, når man træner, kan man blive mere bevidst om sin egen krop og sin sundhed. Det kan gøre, at man begynder at spise anderledes. Det kan dog også munde ud i, at man kommer til at gå så meget op i det, så kroppen ikke får den energi, den har brug for. Det er derfor vigtigt at være bevidst om, hvorvidt man får spist nok. Det er måske derfor dine forældre reagerer som de gør? Jeg tænker, at det er fint at dyrke sport, men det er også vigtigt at få spist varieret og nok mad. Jeg ved godt, at det kan lyde irriterende og måske noget af det dine forældre har sagt. Men set fra deres synspunkt kan det måske virke helt vildt, at du ikke spiser så meget. Jeg tænker, at det er et godt tegn, at de bekymrer sig om dig, fordi de holder af dig. Du skriver, at det ikke virker til, at de tør overlade det til dig. Jeg tænker, at det er forskelligt, hvad der er op til forældre og børn eller unge. Det afhænger også af ens alder. Forældre skal sørge for, at deres børn har det godt, er det mon det dine forældre forsøger at sørge for? En hjælp kan måske være, at I taler om gode rammer for, hvordan det skal være derhjemme. Måske kan i have nogle spiseaftaler om hvad der er sunde kostvaner og for eksempel deltagelse i aftensmaden, sådan så du ikke føler, at det går udover lommepenge, at have nogen på besøg eller hvad tid du skal i seng. På den måde kan I måske dele det lidt op, så du også føler, at du har noget handlerum og at du bliver hørt. Det er også en måde, hvor både du og dine forældre overlader ting til hinanden og jer selv. Giver det overhovedet mening? En måde at åbne op for samtalen kunne for eksempel være ved at vise det her brev. Så kan de læse, hvad du tænker og svaret herfra.Det er også en mulighed, at du sammen med dine forældre tager til lægen for at tale om gode kostvaner og hvordan I kan tackle den her situation i din familie. Hvad tænker du om det? Det er godt at høre, at du er blevet mere glad. Umiddelbart lyder det ud fra brevet til, at dine forældre går op i, at du har det godt. Det er dejligt. Det kan være svært, når man ikke føler sig hørt. Men jeg tænker, at det måske kan blive anderledes, hvis I har en god lang snak om det hele – hvor I alle får sagt, hvad I vil, uden det bliver en diskussion og at I, i fællesskab laver aftaler om, hvad der skal gøres, så situationen bliver ændret. En mulighed er også at ringe til BørneTelefonen for at tale mere om din situation. Nummeret er 116 111 og du vil være helt anonym. Måske kan det være en hjælp at få talt det igennem. Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med, hvordan situationen kan blive anderledes derhjemme. Mange hilsner fra BørneTelefonen