Et spiseproblem der har stået på alt for længe

Kære Pigen, der gør alt for at modbevise hun er fed. Jeg synes, det er rigtig godt gjort af dig, at du er stoppet med at sulte dig selv. Det virker som om, når du har overskud til at skrive til BørneBrevkassen, at du må have en stærk vilje til at gøre livet bedre for dig selv. Der er flere problemstillinger i dit brev, men du skriver selv, at det du er mest er optaget af, er at din mor ikke ved, hvor ked af det du bliver, når hun kalder dig tyk. Det kan jeg godt forstå, du bliver ked af. De fleste ville blive sårede over at få sådanne bemærkninger, og jeg synes heller ikke, det er i orden, at din mor taler sådan til dig.Jeg kan forstå, at du og lærerne på skolen har fortalt hende, at du ikke spiser noget og at du oven i købet motionerer meget for at få hende til at få øjnene op for, at du ikke er fed.Jeg synes, det er flot, at du har forsøgt og fortælle din mor din mor hvor ked af det, det gør dig når hun siger at du er fed. Desværre lyder det til at hun ikke rigtig har forstået, hvor meget det her fylder for dig! Du fortæller i brevet, at din far (og dine lærere) er bekymrede for dig. Har du mon talt med din far om, at du bliver ked af det, når din mor siger sådanne ting? Det kunne være han kunne hjælpe dig. Du skriver, at han er meget bekymret, så måske han kan støtte dig i, at få din mor til at forstå hvad det er, du prøver at forklare hende?? Du skriver, at du prøver at modbevise, at du er fed. Måske du også skulle prøve at tale med din sundhedsplejerske på skolen, eller med din læge. Det kan også være, de kan hjælpe dig med at forklare din mor, at du er normalvægtig, og at det ikke er godt for dig, at hun går og siger det modsatte..?Hvis ikke du har lyst til at inddrage dem, har du så tænkt over måske at skrive et brev til din mor, hvor du forklarer hende om hvad det gør ved dig? Så kan man ikke blive afbrudt i sin forklaring og nogen gange er det nemmere at få det hele med. Hvis du synes om den idé, så er det nok vigtigt, at du får skrevet brevet lige så fint, som du gør i brevet du har skrevet her til BørneBrevkassen, hvor du beskriver hvad det gør ved dig og hvad du tænker. Du skriver også, at du ikke spiser frokost i skolen, jeg kan forstå på dit brev, at der er flere årsager til det, blandt andet fra din tidligere skole. Det er bekymrende, at du ikke spiser, hvis skal have mulighed for at lære det man skal i skolen og have nok energi til dagen, er det vigtigt at kroppen får brændstof. Kroppens brændstof er mad, derfor er det bedst at man spiser mange gange om dagen. Din sundhedsplejerske eller læge kan du evt. også tale med det om, hvis ikke du allerede har gjort det. 
Du skriver også, at din mor gør grin med det med dybe følelser, som om hun selv var et barn. Du skriver ikke noget om, hvordan din far har det med at tale om dybe følelser? Det er min erfaring, at de fleste forældre elsker deres børn, men at nogen har svært ved at fortælle det. Måske du på sigt også skulle prøve at snakke med din far om det??  Jeg håber virkelig, det lykkedes for dig at få hjælp til dine problemer, det kan være du får brug for at snakke med nogle andre voksne end dem du kender. Eller hvis du synes, det hele er for uoverskueligt, så kan du altid kontakte os på BørneTelefonen på 116 111 eller BørneChatten her på siden, begge steder sidder der voksne rådgivere klar til at snakke med dig.

Mange hilsner BørneBrevkassen.