Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg for tyk?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev. Jeg ved, at der er mange andre der tænker lige som dig og også oplever, at andre siger, de ikke er tykke. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig på en måde, som du forhåbentlig kan bruge til noget.

Jeg vil begynde med at skrive, at jeg ikke kan vurdere, om du er tyk. Jeg synes ikke det lyder sådan, men der er mange ting man skal tage med i den vurdering. Det er rigtig fint, at du har skrevet hvor gammel du er, hvor høj du er og hvor meget du vejer, men det er alligevel ikke muligt at vurdere. Det handler også om, hvordan du ellers er bygget fx hvordan dine knogler ser ud.

Jeg tænker på, om du har været hos sundhedsplejersken på skolen? Sundhedsplejersken kan vurdere, om du er tyk. Hun kan tage nogle flere mål og vurdere ud fra det. Sundhedsplejersken har nogle tabeller til at vurdere vægten ud fra. Hun kan sikkert også se, hvordan din vægt og højde har udviklet sig mens du har gået i skole og tage det med i vurderingen.

Du skriver, at du prøver at gøre noget ved det ved at træne og spise ordentligt, men at du hurtigt går tilbage til det gamle, fordi du ikke orker det. Jeg kan rigtig godt forstå at det er svært, hvis man ikke mærker forandringer. Det vil du også kunne tale med sundhedsplejersken om. Hun kan måske give dig nogle fif, som du ikke selv kender eller har tænkt på.

Jeg håber, at du med brevet har fundet ud af, hvad du kan gøre for at finde ud af, om du er tyk. Også selv om jeg ikke kan give dig et egentlig svar på det.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat