Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg for tyk

Hej BB
jeg er en pige på 11 år Jeg har et spørgsmål om min vægt

Jeg er 135 cm høj og jeg vejer 33-34 kg jeg hader min krop ja alt ved mig selv har tænk på selvmord pleas svar er jeg over vægtig.

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du.
Tak for dit brev, hvor du skriver om dine bekymringer i forhold til din vægt. Der er rigtig mange piger på din alder, der ikke er tilfredse med deres udseende og deres vægt, så du er ikke alene om at gå med de her tanker.

Du skriver, du hader din krop og at du har tænkt på selvmord, fordi du ikke kan accepterer dit udseende. Du spørger mig, om du er overvægtig og det er du ikke. Du har en helt normal vægt i forhold til din alder og højde.

Nu ved jeg ikke, hvordan du ser ud, eller hvad, du tror der er normalt, men jeg forestiller mig, at du nok er en helt normal pige på 11 år. Måske er det sådan, at dit liv lige nu styres meget af din vægt og dit udseende? At du ligesom kun ser det, du synes der er forkert ved din krop?

Du er i din begyndende pubertet og i den periode, sker der en masse forandringer med ens krop og det kan være rigtig svært at forstå og acceptere. Du fortæller bl.a., at du har haft tanker om selvmord, fordi du hader alt ved dig selv. 

Jeg tænker, det ville være rigtig godt, hvis du kunne tale med en voksen om de her tanker, du går rundt med. Måske kunne du tale med sundhedsplejersken på din skole? Hun ved en masse om vægt og højde og kroppens udvikling.

Hvis du ikke ved, hvordan du kan få fat i sundhedsplejersken, så kan du måske spørge en af dine lærere om, hvornår hun er på din skole? Det kan også være, at du kan tale med din mor, din lærer eller et anden voksen om, hvordan du har det med din krop? Eller også kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111, det er gratis og du kan være anonym.

Kærlige hilsner BørneBrevkassen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat