en måde at få tankerne væk…
Hej børnebrevkassen
Jeg er 17 år og har lidt rod i mit liv i øjeblikket. Jeg har depression, det er først for nogle uger siden det er blevet tjekket ved en læge. Men kan sige at jeg nok har haft det sådan i over 1 år.
Det er ikke på den måde at jeg ikke kan være glad, men det kommer i perioder. Der kan være dage hvor jeg er rigtig glad også dage hvor jeg er helt nede i kuldkælderen, og ikke har lyst til at stå op om morgenen (hvilket jeg bliver tvunget til da jeg går på efterskole) når jeg ikke har timer keder jeg mig ufattelig meget.
Om aftenen hvor vi ikke skal noget man bare må hygge, keder jeg mig så meget at jeg har haft perioder hvor jeg gik i seng efter aftensmad. Jeg føler bare ikke rigtig at der er noget der er værd at lave. Jeg kan heller ikke sætte mig ned og koncentrer mig om noget i særlig lang tid af gangen.
Sådan har det været i flere måneder indtil jeg fik en ide. Jeg har i længe haft den ide at jeg gerne ville tabe mig, jeg er 181.5 cm høj og jeg vejer 68 kg. Jeg vil gerne ned på 60kg. Det var noget jeg havde et mål med og noget som jeg rigtig gerne ville, så om aftenen går jeg over og cykler på trænings cykel i 1 time, hvilket er 770 kcal der bliver forbrændt, altså ca. 100g fedt. Jeg kan godt lide at mine riben bliver tydeligere på mig og jeg vil rigtig gerne have nogle tyndere lår, som jeg mener at for store. Jeg spiser også meget mindre, hvad jeg spiste på 1 dag for 1 år siden. Spiser jeg nok på 3-4 dage. Så jeg har aftener hvor jeg kan mærke min krop skrige efter mad. Så drikker jeg bare en ordentlig mundfuld vand.
Jeg har snakket med nogle af mine venner om det. Og de siger at det er rigtig dårligt for kroppen… men for at være helt ærlig så er jeg rimelig ligeglad. Det kan få mig til at føle mig glad i perioder hvor jeg er meget trist. Og det giver mig noget at lave. Et par af mine venner snakker om spiseforstyrrelser. Hvilket jeg ikke har. Jeg vælger det jo selv. Jeg har ikke noget problem med at spise usundt og jeg får ikke dårlig samvittighed når jeg spiser. Jeg gør det sådan at jeg kun gør det på efterskolen, og når jeg er hjemme i weekenderne så spiser jeg normalt.
Det hele er som sagt i perioder. Når tingene går godt og jeg er godt humør så har jeg ikke det behov for at tabe mig, altså jeg vil da stadig gerne undgå usundheder hvis det kan lade sig gøre. Når jeg er rigtig trist så gør jeg det meget, det giver mig andet at tænke på og på en eller anden måde så er det rare at kroppen skriger efter mad. End de triste tanker.
Jeg har snakket med mine forældre om det og de ved godt at jeg gør det. Det blev noget forskrækket da jeg fortalte det, men tror de forstår hvorfor.