Bange For ALT Med Mad! i:

Kære pige på 11

Tak for dit brev og tak for din tålmodighed. Der har været lidt bøvl med teknikken, så derfor er der gået lidt længere tid, før du fik svar.

Du stiller et rigtig klogt spørgsmål, som desværre ikke er helt let at svare på. Men jeg er så imponeret over, at du reflekterer så meget over, hvordan du har det. Du mærker nogle følelser, som du bliver forvirret over, og det er bare så godt, at du reagerer på de følelser og gerne vil have svar på, hvad de mon kan betyde. Bare det at man begynder at være opmærksom på det, kan hjælpe rigtig meget.

Det lyder rigtig godt, at du skal i behandling snart, og jeg fornemmer også på dit brev, at du er positivt indstillet overfor det? Jeg forestiller mig, at du får nogle samtaler med nogle behandlere, der kender en masse til spiseforstyrrelser, og jeg tror måske, at de vil kunne snakke lidt mere med dig om den forvirring, du mærker. Jeg tror nemlig, at det er ret almindeligt, at man kan have det på den måde.

Når man kommer dertil, hvor det er svært at spise, så er det spiseforstyrrelse, der tager over og "bestemmer" over en. Derfor tror jeg, at sådan en frygt for at spise kan dukke op. Det er en slags modstand mod at komme ud af sygdommen, og det kræver, at man får noget hjælp. Og det får du heldigvis - både fra din mor og fra din lærer.

Jeg håber, behandlingen kommer til at hjælpe dig, så du snart får det bedre.

De allerbedste ønsker fra BørneBrevkassen