Anstrengt forhold til sundhed – konstant tanker om mad
Hej
Kort sagt: jeg har i flere år oplevet, at jeg har haft utroligt meget fokus på mad, træning, kalorier, sundhed osv. Jeg ved ikke helt hvad det startede med.. måske har det været en måde at kompensere for dårligt selvværd, måske er det fordi jeg så op til min veninde der var vildt sund og let, måske var det min onkels “ortoreksi” der smittede af..
Men altså, jeg har længe følt, at alt for mange tanker går til mad, sundhed, fitness osv. Jeg træner meget (næsten hver dag) og får dårlig samvittighed/tænker at jeg skal spise mindre hvis jeg ikke træner en dag. Jeg spiser hver dag, og “sulter” sjældent mig selv. Men jeg holder mig gerne for nærmest alle kulhydrater, og når jeg er til arrangementer siger jeg at jeg er gluten allergisk for at holde mig fra kulhydrater i brød/pasta. Derhjemme tager jeg ofte nogle kiks med smør på, tygger på det, og spytter det ud – så jeg kan “nyde” det, uden at “indtage det”. Føler mig helt pinlig over mig selv over at indrømme det..
Men altså jeg har lavet en liste over nogle af de tanker jeg har:
har konstant tanker om mad (fx hvad, hvornår, hvormeget, er jeg sulten? er jeg mæt? hvornår næste måltid? hvor mange timer? hvor mange kalorier kan jeg spise mere i dag?)
angst for at tage på + angst for at blive sulten
har ofte svært ved at blive mæt (selvom jeg spiser)
kan ikke lave motion uden at tænke på at jeg forbrænder energi/kan ikke slappe af uden at tænke på at jeg burde lave motion
tænker hele tiden på hvornår jeg skal spise næste gang, og hvad jeg allerede har spist den dag (planlægger måltider forude, tæller timer indtil næste måltid og får min dag til at handle om det, i stedet for hvad jeg kan bruge min energi til!)
skærer nogle fødevarer fra og får dårlig samvittighed hvis jeg spiser noget med eksempelvis hvedemel eller sukker i. (er bange for at hvis jeg spiser “almideligt” vil jeg blive sulten og med det samme og tage på)
sammenligner mine spisemønstre, spisemængder og mit kropudseende med andres (tænker at de kan tåle mere end jeg kan)
har svært ved at nyde desserter eller mad jeg normalt ville holde mig fra
kigger ALTID bag på fødevarer og læser ingredienser/næringsforholdene – både derhjemme og i butikker
er bange for at mit udseende ikke er godt nok. Har haft sex med 2 forskellige, men har aldrig haft en kæreste.
Jeg er veltrænet, og vejer det jeg skal (173cm, 65-67kg). Da jeg var på udveksling for et par år siden tabte jeg mig til 60kg, og var sulten hver dag. Jeg havde det rigtig godt med min”tynde” og “stærke” krop, men gik sulten i seng..
føler at jeg er kommet videre siden da, men tankerne forfølger mig stadig. Lave nogle gange lister over hvad jeg skal spise en dag og krydser af. får vildt dårlig samvittighed hvis jeg spiser mere. Nogle gange (særligt før mens) bliver jeg vildt sulten og spiser viiildt meget. Så får jeg det rigtig dårligt og får lyst til at kaste op (hvilket jeg ikke har gjort siden min udveksling)
Kan ikke finde ud af hvordan jeg slipper alle de her mad/sundhed tanker. Hvorfor kan jeg ikke bare spise 3 måltider + et par snacks som alle andre? Jeg har det med at spise små snaks heeele dagen og ikke rigtige måltider.. jeg kan godt lide at spise, særligt foran fjernsynet, men jeg vil gerne prøve at holde tilbage og ikke spise for meget på en gang. Vil gerne “gemme” kalorier, fordi jeg er angst for at blive sulten.. hvis det giver nogen mening.
Ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg er splittet imellem at være bange for at tage på og være bange for at være sulten. Jeg ved godt at jeg ikke er tyk, men jeg er konstant angst for at tage på…
Vil bare gerne være ligesom dem, der slet ikke interesserer sig for mad, men som bare spiser lidt når de er sultne.
Så hvordan kommer jeg af med madmonsteret i mit hoved?
Håber ikke min besked er alt for forvirrende.
Knus E