Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Anoreksi

Hejsa børnetelefonenen

Jeg har i en periode på 3. År vejende på op til 5 gange om dagen.
 
i sommerferien gik det helt galt jeg gik på nettede og fandt en kalorietæller og begyndte at finde ud af hvor mange kalorier jeg spiste om dagen, jeg fandt også en hjemmeside hvor der stod “lyn slank” jeg gik efter den og måtter kun spiste i alt 800 kalorier på en dag, og jeg tænkte at jeg sakkens kunne komme ned på 500 kalorier på en dag!

Inde jeg tog på frie vejede jeg 47,3 kg, da jeg kom hjem 13 dage senere stod vægten på 45,7 kg.

Jeg blev virkelig bange og troede at jeg skulle dø.

I dag er det cirka en halv månede siden og min vægt er oppe på 46,4 kg, jeg vejere mig stadig en del gange om dagen og madpakken i skolen bliver ikke altid spist op, er jeg syg?

Min højde er 163 og vægt 46,4 kg er jeg normalt og er det noget jeg skal sige til mine forældre ved at hvis eg fortæller det går det ud over en masse ting fx: familien, skolen mine venner alt,

Kærlig hilsen MIG 🙁

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Mig,

Tak for dit brev. Det er flot, at du har skrevet så ærligt et brev. Jeg kan godt læse, at du bruger meget tid på at veje dig og tænke på din mad lige nu.

Du spørger, om du er normal. Det tænker jeg, at du er, men det er svært for mig at sige, for det kommer meget an på, hvordan man er bygget. Du spørger også, om du skal sige det til dine forældre. Det, tænker jeg, er rigtig godt tænkt af dig, selvom jeg godt kan læse, at du er lidt nervøs for, hvad det kan bringe med sig. Tit er det sådan, at tanken om at skulle fortælle noget til sine forældre er meget værre end virkeligheden. Jeg forstår godt, at det er svært for dig at tage hul på den snak, men lige nu tænker jeg, at du har brug for dine forældres støtte til at komme af med din vane med at veje dig og tænke på, hvad du spiser. Det er så flot af dig, at du stopper op og tænker over, hvordan du har det og ikke bare forsætter med at lade dig styre af vægten og maden. Det tænker jeg også, at dine forældre vil synes. Du kan som en hjælp, bruge dit brev til os sammen med svaret. Det kan nogle gange være en hjælp at have noget at støtte sig til, hvis det føles svært at komme i gang med snakken.

Det er rigtig godt at tænke på at spise sundt og dyrke motion. Men når det kommer til at fylde for meget, er det ikke godt og heller ikke i orden, at du skal tænke så meget på det i stedet for at have det sjovt. Tit skal man have hjælp til at få brudt den dårlige tankegang. Det kan være meget svært selv at gøre uden voksenhjælp. Du har brug for en, der kan hjælpe dig med at lave en lille plan for, hvordan du får lavet om på dine tanker, når du får lyst til at veje dig. Nogle unge piger har det så svært omkring vægt og mad, at de udvikler det der hedder en spiseforstyrrelse., mon du har hørt om det? Jeg kan læse du på nettet har hentet en kalorietæller og endda spist mindre end den anbefaler, så jeg tænker det er super flot du stopper op og tænker du har brug for hjælp, så det ikke udvikler sig yderligere. Tænker du har taget et stort skridt ved at skrive herind, måske det næste skridt kunne være en snak med din mor/familie eller en anden voksen du er tryg ved.

Der kan være mange årsager til, at man især som ung, får så stort et fokus på vægt og mad. Det er helt normalt som teenager, at tankerne rotere omkring ens udseende, og måske også hvad andre synes om en. I teenageårene begynder kroppen og sindet at udvikle sig fra barn til voksen, hvilket for nogen kan medføre at man føler, man vejer for meget, har måske svært ved at acceptere eget udseende. Man kan også have en oplevelse af at man det ene øjeblik er glad og lykkelig, og det næste er man sur, ked af det og trist, mon du kender til det? Der sker også nogle ting med dine tanker og følelser. Du bliver måske mere følsom, og der skal måske ikke så meget til, før du bliver ked af det og føler dig anderledes? Dette fortæller jeg, for netop at sige, du lyder som en helt normal pige, men også en pige, som har brug for nogle voksne til at støtte dig til og snakke med om hvordan det er at være dig lige nu.

Dine forældre kan ringe til Forældretelefonen 35 55 55 57, hvis de har brug for gode råd til, hvordan de støtter dig bedst. Tit oplever forældre, at de rigtigt gerne vil støtte, men ikke helt ved hvordan de gør det bedst, og på Forældretelefonen er de vant til at snakke med forældre.

Jeg håber, du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke videre med dig.

Kærlig Hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat