Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Anoreksi? Jeg har virkelig brug for hjælp!

Hej BB!

Jeg er så forfærdelig kedatte.

Jeg håber så meget i vil svare, fordi jeg har virkelig virkelig brug for at få svar og dele det her med nogen.

Jeg er en pige, som fyldte 15 år, her i sidst i august, og jeg går i 9. klasse.

Jeg har været deprimeret og haft mange psykiske problemer, siden omkring 5. klasse.

Jeg har prøvet en del ting, i de sidste 3 år.

Skiftet skole 3 gange, blevet hjemmeundervist og bagud i det faglige. Det har kun gået ned ad bakke.

For det første, har jeg et kæmpe problem med at sammenligne mig selv med andre piger. Jeg har et utrolig lavt selvværd, jeg har drømt om at ligne en tynd og flot model, og når jeg ser mig selv i spejlet, begynder jeg let på at græde. Ikke at jeg nogensinde har været overvægtig eller buttet- Tværtimod, jeg har altid været en tynd pige, og nu har jeg selvfølgelig fået en lile smule ændring på kroppen, som man jo gør, da man ikke kan ligne en 9 årig forevigt.

Jeg er 1,70 cm høj og vejer 50 kg.

Alligevel, føler jeg mig ikke komfortabel på NOGEN måde, når jeg ser på mig selv! Det er bare alt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Min dag kan nemt blive ødelagt af deppresion og fortvivelse.

Jeg søger rundt på nettet af desperathed, i håb om at jeg kan finde noget, en eller anden magisk ting, som kan ændre mit ansigt, eller gøre mig tyndere med det samme! Mange piger i min årgang, har dog tyndere ben end mig og en anden kropsbygning og det er ved at slå mig ihjel. Jeg ved hvor meget bedre jeg ville have det, hvis jeg så ud som dem.

Jeg har gået i fitness hver anden dag, siden jeg fyldte 15. Forbrændt mindst 500 kalorier, og ikke spist mere end 1000, i håb om at jeg kan ændre et eller andet!
 
Fra 4 år siden, fandt jeg ud af at jeg har Autisme. Jeg tror at det er det, som har noget at gøre med hvor firkantet jeg ser på tingene.
 
I den sidste måneds tid, har jeg ikke spist op. Hvis jeg spiser et måltid færdigt, eller bare i det hele taget føler mig mæt, så føler jeg mig hamrende fed! Jeg er så bange for at spise noget der har mere end et bestemt antal kalorier jeg gerne vil indtage, og jeg vil ikke være usund!

Jeg vil bare føle mig godt tilpas med mig selv, og jeg føler mig komfortabel, når jeg ikke spiser! Jeg føler mig tyndere og jeg er mere glad, både mentalt og fysisk!

Jeg kunne aldrig drømme om at spise forkert mad, som pizza, is, slik, osv. Jeg får kvalme af tanken, i har ingen forestilling om hvor dårligt jeg ville have det med mig selv, hvis jeg spiste noget lignene!

Jeg har ikke spist en is i omkring 3 måneder, og jeg har ikke tænkt mig at nogensinde spise noget fedtrigt med tilsat sukker, nogensinde igen. Det lyder måske urealistisk, men jeg kan ikke. Jeg kan simpelthen ikke. Det ville gå imod mig, og jeg ville føle mig utrolig skyldig! Jeg føler mig selv skyldig, efter at spise aftensmad. Jeg tør ikke spise kulhydrater, og jeg synes det virker fint, som jeg gør det nu. 
Men min mor siger at jeg er godt igang med at udvikle en spiseforstyrrelse, fordi jeg ser så sort/hvidt på alting, og fordi min appetit er blevet minimal. Hun siger at jeg skal se en læge, hvis jeg tuder over mad, som jeg noglegange gør. Hun siger at det vil gå ud over alt, som mit hår, mine øjne, min hud, og alt! Jeg vil bare gerne ændre mig lidt, jeg ser det ikke sådan. 
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg vil ikke stoppe det jeg er igang med, fordi det virker og jeg spiser virkelig sundt og jeg træner hårdt! Hvorfor skal det være så besværligt? Jeg forstår ikke hvordan jeg kan være endt med at se sådan her ud, jeg vil bare gøre en forskel og ændre på alt ved mig. Jeg holder fast i det, alle tror bare jeg er ved at blive syg, fordi jeg har så fixe tanker! Åh, jeg håber så meget at i vil hjælpe! Jeg er bare forvirret!

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tusind tak for dit brev. Jeg bliver rigtig glad for, at du har skrevet brevet, fordi det åbner op for, at du kan få noget hjælp. Samtidig bliver jeg også meget berørt over at læse, at du har det så skidt. Det lyder som om, du er hårdt ramt. Jeg ser dig dog også på en anden måde. Det virker som om, du er en meget stærk pige. Det kan lyde underligt, at jeg tænker sådan, når du beskriver, hvordan du har lavt selvværd, og hvordan du gerne vil ligne de andre piger. Men du viser mig også et billede af, at du tager dig selv alvorligt, når du skriver brevet. Du forsøger at ændre på din situation. Du lytter på, hvad din mor siger, selv om det nok er hårdt for dig at høre. Du holder fast i, hvad du skal spise. Du kan se, at det er naturligt, at din krop ændrer sig, når du bliver ældre. Det er alt sammen sider der fortæller mig, at du er en stærk pige.
 
Jeg tænker på, at din styrke lige nu er vendt imod dig på den måde, at det du gør ved dig selv ikke kun er godt for dig. Tænk på, hvordan det ville være, hvis du kunne vende den styrke, der får dig til at undgå sukker og fedt til en styrke, der får dig til at spise sundt og varieret? Tænk på, hvordan det ville være, hvis du kan vende den styrke, der får dig til at gå til fitness hver anden dag til at gå til fitness fx to gange om ugen? Tænk på, hvordan det ville være, hvis du kan vende den styrke, der fortæller dig, at det måske er autismen, der får dig til at se firkantet på tingene til, at du kan se, at det er naturligt, at din krop forandrer sig? Kan du se, hvad jeg mener? Altså, at du prøver at tænke på, at det er godt du har styrken, men at den skal vendes til noget, der er bedre for dig og din krop.

Du skriver, at du begyndte at gå til fitness hver anden dag, siden du fyldte 15 år. Du skriver også, at du i den sidste måneds tid ikke har spist op. Det må så også være omkring din fødselsdag? Jeg bliver nysgerrig efter, om der skete noget specielt i dit liv på det tidspunkt? Måske har det været svært for dig at blive 15 år? Måske handler det om, at du synes, det er vanskeligt at blive ældre? Det kan også være, at der er sket noget i skolen? Måske har du fået nye lærere? Har du tænkt på, om der kan være sket noget i dit liv på det tidspunkt, som kan være med til at forklare, hvorfor der er sket de ændringer i den sidste måneds tid? Nogle gange kan det hjælpe, hvis vi kan finde forklaringer.

Jeg er meget imponeret over, den indsigt du har i dig selv når du skriver, at autismen kan være med til at gøre, at du ser tingene meget firkantet. Det kan være godt også på den måde, at du får en forklaring på, hvorfor du reagerer som du gør. Måske kan du så også bedre sige til dig selv, at det er ikke DIG der er noget galt med, det er autismen, der får dig til at reagere som du gør. Kan du mon bruge den tanke? Jeg tænker også, at autismen kan blive påvirket af ydre ting, som fx hvordan du har det i skolen, eller hvordan du har det hjemme. Hvis du ikke trives, kommer autismen måske til at fylde mere, end når du er i trivsel. Er det mon noget du kan genkende?

Du skriver, at det er fire år siden, du fandt ud af, at du har autisme. Jeg bliver nysgerrig efter, hvordan du fandt ud af det? Talte du måske med en psykolog, psykiater eller en anden form for læge? Jeg spørger fordi autisme er ikke en diagnose man kan stille ved at læse om det. Der skal altså test og samtaler til, fx med en psykiater eller psykolog. Jeg vil også sige til dig, at de ting man gør og måden man tænker på, hvis man er ramt af en spiseforstyrrelse som anoreksi, også godt kan minde om autistiske handle og tankemønstre. Men det er altså en læge, psykolog eller psykiater, der kan snakke med dig om det omkring diagnose autisme. Hvis diagnosen er stillet af en de personer, så bliver jeg også nysgerrig efter, om du har fået hjælp til at håndtere, hvordan du kan hjælpe dig selv med at styre autismen og måske ikke tænke så firkantet? Hvis du ikke har fået det, mon der så er nogen du kan tale med det om? Jeg tænker på, om du måske kunne tale med din mor om det? Det kan også være, at der er en anden voksen, du kan betro dig til? 

Da jeg læste dit brev, fik jeg den idé, om du ville kunne skifte din fitness ud med en sport, du kan dyrke sammen med andre? Når jeg får den idé, så er det fordi jeg tænker, at du på den måde kan se, hvordan andre dyrker sport. Måske kan det også afholde dig fra at gå til fitness hver anden dag, hvis du ved, at du skal til noget andet sport? Er det mon en idé, du kan bruge til noget?

Jeg kan forstå på dit brev, at du har været deprimeret og haft psykiske problemer siden 5. klasse. Hvordan har du det egentlig nu? Det er meget normalt, at man bærer nogle af de gamle og svære ting med sig, selv om man fx skifter skole. Det kan være, at det svære for dig er det med det lave selvværd, som får dig til at synes, at du ikke ser ud som de andre piger på din årgang? Kan du mon genkende det? Jeg bliver nysgerrig efter, om du får hjælp til at håndtere, hvordan du har det psykisk? Jeg tænker, om det vil hjælpe dig at få talt igennem med en voksen, hvordan du har det i skolen nu?
 
Du skriver, at din mor siger, du skal se en læge, fordi du tuder over mad nogle gange. Jeg tænker, at det er en god idé, at tale med en læge. Lægen kan også være med til at vurdere, om det er rigtigt, at du er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. En anden mulighed kan også  være en sundhedsplejerske eller en skolepsykolog. Har I mon sådan en på skolen? Hvis du ikke ved det, så kan du spørge på skolens kontor. En sundhedsplejerske vil tage sig af, både hvordan du har det fysisk fx med din træning og dine madvaner, men hun vil også kunne tale med dig om, hvordan du ellers har det. Måske har du været til sundhedsplejersken før? De bruger tit nogle bestemte skemaer som gør, at de får spurgt om mange forskellige ting. Derfor er der mange, især unge, der har rigtig god hjælp i at tale med en sundhedsplejerske. En skolepsykolog vil kunne tale mere med dig om, hvordan du har det og hvad der kan gøres videre frem.

Jeg har nu givet dig nogle forskellige idéer til, hvad du kan gøre. Jeg har også stillet dig en masse spørgsmål. Har du mon lyst til at svare på nogle af dem? Hvis du har det, så kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111. Hvis du hellere vil chatte, så er det også en mulighed. Det kan du gøre her: http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx.

Hvis du har lyst, så kan du jo læse dit brev højt eller sende det på chatten. Det kan måske gøre det nemmere at komme i gang med en snak. Du kan også læse svaret højt eller kopiere det ind i chatten, hvis du har lyst til det.

Måske bliver dit brev et skridt i retningen af, at du får det bedre. Det håber jeg virkelig for dig. Du har en fantastisk styrke, som jeg er sikker på du vil kunne bruge.

Mange tanker og store kram fra BørneTelefonen

 

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat