Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Anoreksi

Kære BB
Sagen er den at, min veninde har fået anoreksi….. Altså på en eller anden måde vidste jeg det godt og på en anden måde vidste jeg det ikke… Hun sagde til mig at hun ikke spiste så meget, måske kun en gulerod om dagen, og ellers intet….

Jeg gættede mig så til resten, da hun var meget fraværende i skolen, og var helt vildt tynd og sådan. Nu er hun så blevet indlagt da lægerne var bange for at, nogle af hendes indre organer var ved at blive ødelagt, pga den manglende næring. Problemet er så at jeg har skylfølelse over at jeg ikke prøvede at gøre noget.

Jeg er også bare vildt ked af, at jeg ikke så det komme og bare gik og svælgede i mine egne hverdags artige problemer istedet for at tage fat i hende og… ja bare gøre et eller andet… Vi er ikke de tætteste veninder, og hun har sagt meget mere til nogle andre af vores fælles veninder, så derfor ved jeg godt at jeg ikke kunne hvide så meget om det, men alligevel.
 
Selvom det er vildt latterligt, så bliver jeg rigtig ked af det over at hun ikke har sagt noget mere, end at hun ikke spiste særlig meget, men ikke også siger at hun fx har skåret i sig selv (hvilket hun har). Hun har haft en vildt svær tid, da hun boede i Kina i 2 år og derefter kom tilbage til den samme klasse igen. Jeg tror måske lidt at det er derfor…?

Engang var vi virkelig gode veninder, men pga at hun flyttede til Kina med hendes forældre i de 2 år, er vi gledet rigtig meget fra hindanden, og jeg kan slet ikke finde ud af hvordan jeg skal tackle det da hun fortalte, over Skype nogle vildt vigtige ting dengang hun boede i Kina om at hun både havde drukket og røget. Jeg tror altså ikke at hun har sagt det til andre, så det forvirrer mig, hvor vi er henne i vendskabet (gode veninder, eller bare veninder)

Derfor kan jeg ikke finde ud af om jeg burde være skuffet eller sådan noget over at hun ikke fortalte mig det…. Og i det hele taget er jeg bare skuffet over mig selv fordi at jeg ikke tog mere hånd om hende og gav hende omsorg. (En af hendes gode veninder fortalte mig at hun virkelig havde sagt at hun havde brug for omsorg, med at man ligesom inviterede hende meget med hjem og ud og sådan). Så mit egenlige spørgsmål er hvordan jeg skal tackle alt dette?

Venlig hilsen mig

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12
Tak for dit brev. Jeg forstår godt, du er ked af at din veninde har fået anoreksi. Du fortæller, du er ked af at hun ikke fortalte dig alt om, hvordan hun havde det, så du måske ikke tog det så alvorligt..? Nu er du også ked af, at du ikke prøvede at snakke hende fra det. 
Jeg kan godt forstå dine tanker, og at det gør dig ked af det, at hun ikke fortalte alt. Jeg tænker, du måske skal tænke sådan om det, at anoreksi er en sygdom, som har styret din venindes tanker og som har gjort at hun nu ligger på hospitalet, for at lægerne kan hjælpe hende med at komme til at spise igen. Faktisk er det meget ofte en del af symptomerne på anoreksi, at man forsøger at holde det skjult. Så jeg tænker ikke, du bør føle dig skuffet. (Men derfor kan man jo godt føle sig skuffet alligevel, skuffelse er jo en følelse og den slags kan man ikke altid bare vælge fra...)

Når anoreksi styrer tankerne, tror jeg ikke at en veninde kan få den til at holde op med det - det kræver som regel professionel behandling. Jeg forstår godt, at du rigtig gerne ville have hjulpet din veninde så hun ikke skulle ende på hospitalet, men jeg tror at der skal nogle voksne læger til at hjælpe hende af med anoreksien.

Det kunne du ikke have gjort, så jeg synes, at du skal prøve at tænke, at du har været en god veninde der har lyttet til, hvad hun sagde, men du kunne ikke have stoppet anoreksien. Derfor synes jeg heller ikke, du har grund til at være skuffet over dig selv. I dag har du en anden viden end du havde på det tidspunkt, og det er altid meget lettere at være bagklog...

Måske var din veninde ikke engang klar over, hvor slemt det var med hende før nogle voksne fik hende indlagt på sygehuset..?

(Hvis du en anden gang skulle opleve noget lignende, så tænker jeg, at du vil have bedre forudsætninger for at gøre noget, fordi du nok lettere vil kunne se de små tegn på, at en veninde ikke trives... Og derfor vil du måske også en anden gang bedre kunne få nævnt din bekymring overfor en voksen, som så vil kunne tage ansvaret for at skaffe noget hjælp...)

Måske har du ret i, at anoreksien er kommet, fordi din veninde har haft det svært.... Det er svært at vide. Du fortæller, at du ikke helt ved, hvordan du skal tackle det hele nu.... At din veninde har sagt, hun har brug for omsorg, og gerne vil inviteres ud.

Jeg tænker at hvis du har lyst til det, så vil hun da sikkert blive glad for at du inviterer hende hjem, når hun er kommet hjem fra hospitalet. Så har hun måske brug for at vide at hun stadigvæk har nogle gode veninder, som gerne vil hende det godt..?
Jeg tænker på, om du mon har snakket med andre om dine bekymringer for din veninde..? Det kunne nok være en god ide at gøre, for så tror jeg at du vil få lettet dine bekymringer lidt. Kan du mon snakke med dine forældre om det..? eller andre voksne, måske din lærer?
Du er også velkommen til at ringe til en rådgiver på BørneTelefonen på 116 111 eller at benytte BørneChatten. Lms.dk (landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) har faktisk en meget god hjemmeside, hvor du måske også kan undersøge lidt mere om sygdommen, hvis du føler, du har brug for mere viden...
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat