Anoreksi
Kære BB
Sagen er den at, min veninde har fået anoreksi….. Altså på en eller anden måde vidste jeg det godt og på en anden måde vidste jeg det ikke… Hun sagde til mig at hun ikke spiste så meget, måske kun en gulerod om dagen, og ellers intet….
Jeg gættede mig så til resten, da hun var meget fraværende i skolen, og var helt vildt tynd og sådan. Nu er hun så blevet indlagt da lægerne var bange for at, nogle af hendes indre organer var ved at blive ødelagt, pga den manglende næring. Problemet er så at jeg har skylfølelse over at jeg ikke prøvede at gøre noget.
Jeg er også bare vildt ked af, at jeg ikke så det komme og bare gik og svælgede i mine egne hverdags artige problemer istedet for at tage fat i hende og… ja bare gøre et eller andet… Vi er ikke de tætteste veninder, og hun har sagt meget mere til nogle andre af vores fælles veninder, så derfor ved jeg godt at jeg ikke kunne hvide så meget om det, men alligevel.
Selvom det er vildt latterligt, så bliver jeg rigtig ked af det over at hun ikke har sagt noget mere, end at hun ikke spiste særlig meget, men ikke også siger at hun fx har skåret i sig selv (hvilket hun har). Hun har haft en vildt svær tid, da hun boede i Kina i 2 år og derefter kom tilbage til den samme klasse igen. Jeg tror måske lidt at det er derfor…?
Engang var vi virkelig gode veninder, men pga at hun flyttede til Kina med hendes forældre i de 2 år, er vi gledet rigtig meget fra hindanden, og jeg kan slet ikke finde ud af hvordan jeg skal tackle det da hun fortalte, over Skype nogle vildt vigtige ting dengang hun boede i Kina om at hun både havde drukket og røget. Jeg tror altså ikke at hun har sagt det til andre, så det forvirrer mig, hvor vi er henne i vendskabet (gode veninder, eller bare veninder)
Derfor kan jeg ikke finde ud af om jeg burde være skuffet eller sådan noget over at hun ikke fortalte mig det…. Og i det hele taget er jeg bare skuffet over mig selv fordi at jeg ikke tog mere hånd om hende og gav hende omsorg. (En af hendes gode veninder fortalte mig at hun virkelig havde sagt at hun havde brug for omsorg, med at man ligesom inviterede hende meget med hjem og ud og sådan). Så mit egenlige spørgsmål er hvordan jeg skal tackle alt dette?
Venlig hilsen mig
