Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

ALT FOR TYK!!

Kære Børne Rådgiver

Jeg synes at jeg er alt for TYK! Jeg er 12 år og har fået mens. Jeg vejer ca. 48 k og ca.50 lige efter et måltid. Så jeg er holdt op med at spise så meget.

En af mine veninder som ikke vejer så meget som mig, går hele tiden rundt og siger ‘jeg er rigtig tyk’ og så noget.. Hun vejer ca. 42-43 og er også 12. Og det påvirker mig meget.. For hvis hun er tyk som hun siger, så må jeg jo være et bjerg!
 
Har overvejet at skære i mig selv, for at fortælle min krop at jeg HADER den!! Ved ikke hvad jeg skal gøre! jeg vil også godt tabe mig nået mere men ved ikke hvordan!! Hjælp mig venligst…..

hilsen MIG<3

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære MIG <3
Tak for dit brev, det er dejligt, at du skriver til BørneBrevkassen, for jeg tror ikke, du er alene om at føle lige som du beskriver i dit brev. Du skriver, at du føler dig tyk, og at du gerne vil have hjælp til, hvordan du kan tabe dig.
Der er mange ting, der spiller ind for at kunne vurdere, om man er tyk eller ej, du kan derfor ikke bare sammenligne dig direkte med din veninde, for der er ikke to mennesker, der er helt ens. Men hvis du er almindelig af højde, så lyder din vægt slet ikke som om, den er for høj. Og at du tager på efter et måltid er helt naturligt, det bør du også, men du skal huske, at den næring, du får ind i kroppen ved at spise mad, det bruger din krop som energi til at kunne fungere.
Jeg er glad for, at du ikke er begyndt at skære i dig selv, for jeg tænker, at det nok ikke ville hjælpe dig til at få det bedre med dig selv. Jeg tænker, at du i stedet kunne overveje at gøre nogle ting, som er gode for din krop, og som kan give dig en god følelse af at passe på din krop. Her tænker jeg på, at du kan beslutte dig for at spise sundt og dyrke motion. Måske kan du få dine forældre til at bakke dig op og hjælpe dig med, hvordan du kan spise og leve sundt. Jeg tror, det vil gøre det nemmere for dig at få det bedre, hvis du har god støtte og opbakning.

Når jeg tror det, så er det fordi, det meget ofte har stor betydning, at ens forældre ved, hvis man i en periode går og tumler med noget svært. Ofte er det sådan, at forældre bliver meget forskrækkede, men også meget villige til at hjælpe og støtte deres børn, når de opdager, at de har det svært med sig selv.
Jeg håber, det er et råd, du kan bruge. Ellers er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på BørneChatten og tale med vores rådgivere om, hvad du ellers kan gøre for at få det bedre i forhold til din krop.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat