Ubehandlet stress/Depression

Kære pige 16 år

Tusind tak for dit brev. Jeg er ked af at læse, at du har det så svært for tiden, og jeg tænker umiddelbart, at det ville være rigtig fint, som du selv skriver, at tage imod tilbuddet om at snakke med en psykiater.

Du beskriver, at det er rigtig svært for dig at komme i skole, og jeg er sikker på, at der er mange, der kan genkende den følelse, så det er meget fint, at du skriver om det og beskriver det så flot, som du gør.

Det kan nogen gange hjælpe at tænke på, hvad der kan være at glæde sig til henne i skolen og måske tænke det allerede om aftenen... Men jeg tænker også, at en psykiater vil kunne give dig flere ideer til, hvordan du kan komme i skole om morgenen... Er du mon også ked af det, når du er henne i skolen, eller er det faktisk ok, når du er kommet afsted? Jeg tænker i hvert fald, at det er rigtig dejligt, at dine nye veninder i klassen skriver til dig, når du ikke er i skole... Det får mig til at tænke, at de bekymrer sig om dig og gerne vil hjælpe dig...

Du skriver, at du indtil videre har fundet på historier om, hvorfor du ikke kommer i skole, men at det har du ikke lyst til at fortsætte med... Måske vil du egentlig gerne fortælle dine nye venner, hvordan du har det, men du er bange for, hvordan de vil tage imod det?

Jeg tænker, at det er en rigtig god ide at fortælle, hvordan du har det... Men jeg tænker også, at du ikke skal gøre det alene. Måske vil din lærer kunne hjælpe med at fortælle det til klassen, så de i stedet for at drille dig, faktisk finder frem til måder, hvor de kan hjælpe dig... Du har måske selv ideer til, hvad de kan gøre for at hjælpe dig. Jeg tænker i hvert fald umiddelbart, at de gerne vil hjælpe dig, når de skriver til dig, når du ikke er i skole.

Kan du mon tale med din lærer om det, og få ham/hende til at hjælpe dig? Du skriver ikke så meget om dine forældre, men måske de kan hjælpe med at tale med din lærer? Ellers kan din psykiater måske hjælpe dig med at finde frem til, hvordan det kan fortælles til klassen på en god måde... Hvis klassen ved det, behøver du ikke lyve mere, men kan fortælle, at det er en svær dag...

Endelig er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på UngeChatten og her søge flere råd.

Jeg håber i hvert fald, at du finder hjælp både hos din psykiater, hos din klasselærer, hos dine forældre og i din klasse, så du ikke står alene og tænker, at du skal klare det selv.

Med venlig hilsen
BørneBrevkassen