Brev

Tegn på psykopatiske træk

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 17-årige dreng.

Hvor er det sejt, at du er så opmærksom på dig selv og dine reaktioner og følelser.

Om man er psykopat eller ej, er jo som du selv er inde på, kun en psykolog som kan afgøre.

Vi føler og reagerer ikke alle på de samme måder, det afhænger af vores opvækst og vores arvemasse. Derfor kan det nogen gange være interessant at se på, hvad ens forældre har lært os og hvilke ressourcer ens forældre har.

At vi føler og reagerer forskelligt, er ikke det samme som at nogen reagerer forkert og andre rigtigt. Hvad der er rigtigt for den ene, føles måske forkert for den anden.

Men hvis du er interesseret i årsagen til de forskelige følelser du har og de reaktioner du har, er et besøg hos en psykolog en rigtig god ide.

Det kunne måske også være interessant at spørge din omgangskreds, hvordan de egentlig opfatter dig. Meget ofte vil man i perioder opdage, at andre opfatter ens anderledes man selv gør.

Et eksempel kunne være: Du tænker, at du er overfladisk og dine venner tænker, du er god til at omstille dig. Du tænker, at du kun kan med nogle få fra klassen og dine venner tænker, du er god til at vælge dine kammerater.

Jeg fornemmer, at du ikke er vild med at involvere dine forældre. Derfor vil jeg foreslå dig, at tale med din lærer eller en anden voksen, som du føler dig tryg ved.

Måske du kan slå et smut forbi sundhedsplejersken på din skole, jeres AKT eller få en aftale med skolepsykologen?

En psykolog har som udgangspunkt tavshedspligt, men har dog også samtidig en oplysningspligt, når det drejer sig om børn og unge under 18 år. Oplysningspligten betyder, at hvis man er under 18 år og fortæller sin psykolog nogle ting, der er bekymrende i forhold til, om man har det godt eller evt. endda er i fare, så skal psykologen oplyse om det, så barnet kan få hjælp.

Du skriver, at du ikke selv føler det er noget problem for dig lige nu, derfor er der nok også en god sandsynlighed for, at psykologen sagtens kan overholde sin tavshedspligt overfor dig i dette tilfælde. Det kan dog altid være en god ide lige at spørge til tavshedspligten, inden man begynder at fortælle. Så kan skolepsykologen selv fortælle dig, præcis hvilke rettigheder du har, og hvilke pligter han/hun har.

Jeg ønsker dig nogle gode snakke og håber du bliver klogere på dine følelser og dine reaktioner.

De bedste hilsner fra Børnetelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat