Tanker
Kære Børnebrevkasse,
Jeg er en pige på 12 år, og jeg føler, at jeg har tvangstanker. Nogengange handler det om store ting, andre gange handler det om ting, som for andre kunne virke helt ubetydelige. For eksempel sad jeg sammen med min mor og så en film, da noget gik galt med dvd-afspilleren, og vi blev nødt til, at starte filmen forfra og spole frem til der, hvor vi var nået til.
Resten af tiden, hvor vi så filmen tænkte jeg, at jeg skulle tænke og gøre noget bestemt, ellers ville filmen stoppe igen, og det ville være min skyld. Jeg tænkte kun på det, så jeg kunne slet ikke nyde filmen overhovedet. Det sker forholdsvist ofte, at jeg tænker, at hvis jeg ikke gør noget bestemt, så vil der ske noget forfærdeligt.
Generelt er jeg ret nervøst anlagt. Da jeg var syv år gammel, havde min mor en psykose, og hun tog mig med ud i bilen, og vi kørte galt. Siden den dag har jeg været bange for biler. I årene der fulgte bilulykken kunne jeg slet ikke gå over en traffikeret vej uden at bryde grædende sammen.
Sådan er det slet ikke længere, nu er jeg blot nervøs. Dengang havde jeg ikke tvangstanker om biler, men det har jeg nu. Hver gang jeg passerer en bil tænker jeg: Hvis ikke jeg gør en bestemt ting, så vil den bil gøre mig over. Jeg ved, at alle disse tanker er totalt irrationelle, men jeg kan ikke lade være, med at tænke dem. For nyligt læste jeg noget på nettet om OCD, og jeg kunne relatere til det, der stod.
Er det muligt, at jeg måske har OCD?
Hilsen M..
Svære følelser: hvad kan hjælpe?
Hør andre børns Historier
På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.