Kære pige 10 år,
Mange 1000 tak for dit brev. Hvor er det et modigt og velformuleret brev, om noget der er meget, meget svært.
Og hvor er det imponerende, at du har haft energi til at skrive så godt et brev, midt i alt det svære.
Jeg vil gøre mit bedste, og håber mit svar kan hjælpe dig lidt.
Mit svar er langt. For du skriver mange vigtige og alvorlige ting, som jeg gerne vil svare på.
Jeg ved godt, du har svært ved at holde fokus når du læser. Det forstår jeg godt du har. Det er nemlig et helt almindeligt symptom på stress og overbelastning.
Måske skal du bare læse et lille stykke af svaret og så holde pause, til du er klar igen?
Ellers så prøv at ringe til os på 116 111. Så kan du oplyse brevets id-nummer, og så få børnerådgiveren til at læse svaret op for dig? Så kan I også tale om det bagefter.
Det kan også være, at der er en anden du har tillid til, og som du kan bede læse det højt for dig?
Jeg har prøvet at dele svaret lidt ind i nogle overskrifter. Det gør det lettere for mig at overskue, og måske også for dig?
Du spørger om du har en depression?
Det er kun din læge, der kan give dig diagnosen ”depression”. Og kun hvis I har talt sammen, og din læge har undersøgt dig.
Men det præcise navn på, hvordan du har det, er måske heller ikke så vigtigt?
For der er INGEN tvivl om, at du er under et ufatteligt stort pres. Og at du har brug for hjælp. Og at du skal have hjælp.
For når man som du, i lang tid bl.a.:
Har været trist
Har følt der ikke var mening med livet
Har været rastløs
Har haft ondt i hovedet
Har haft problemer med at holde fokus når man f.eks. skal læse
Har haft søvnproblemer
Har mange urolige tanker
Har urolige drømme om ting i ens liv
Har slået
Har haft selvmordstanker
Så er det klare tegn på, at man har været udsat for et alt for stort psykisk pres.
Hele din krop fortæller dig: Nu er det nok! Den har brug for pause og hjælp til alt det svære. Og du har brug for pause og hjælp.
Så selvom det er svært og gør ondt, så reagerer du og din krop på en sund og rigtig måde, på alle de mange og svære ting du har oplevet. Alle der har været under så alvorligt et pres som dig, kender de reaktioner du fortæller om.
Og det er helt normalt, at du først reagerer nu, hvor der er gået et stykke tid.
Der er sket rigtig mange sørgelige ting i dit liv på KUN 2 år.
Du har mistet både din farfar og din onkel som du holdt meget af, og dine forældre er blevet skilt.
Det hele bliver endnu sværere, fordi din far var utro med din bedste vens mor, din farfar var syg af kræft inden han døde, og fordi du har mistanke om, at din onkel begik selvmord.
Nu er du naturligt nok, blevet bange for, om din farmor måske kan finde på at begå selvmord, og du føler måske, at du alene skal holde sammen på din fars familie.
Derudover, du bliver mobbet med din vægt, og din mor magter tilsyneladende ikke at hjælpe dig.
Måske har du taget meget på de sidste 2 år? Og så er det næsten umuligt at tabe sig, når man har det så svært, som du har det lige nu. Det er fordi kroppen ”gemmer” på fedtet, når den er presset. Man kan sige at din krop prøver at passe på dig.
Og alt det er sket, og der er intet du kunne have gjort for at have forhindret det. Det skete bare. Og det skete næsten samtidig.
Det er alt, alt for meget for et menneske at bære. Uanset om man er barn eller voksen.
Voksne skal hjælpe og støtte dig.
Alle der oplever så mange og voldsomme ting samtidig har brug for hjælp og støtte.
Jeg forstår, at du lige nu er meget alene med dine tanker og følelser, og endnu er der vist ikke nogen voksne, der har set dig og haft overskud til at passe på dig?
Derfor er det rigtig godt, at du skriver og beder om hjælp.
For du har ret til hjælp, og dine forældre har ansvaret for at hjælpe dig. Hvis de ikke de kan hjælpe dig lige nu, fordi de også har det svært, så er der steder du og de kan få hjælp.
Jeg har prøvet at lave en liste, over måder du kan få hjælp fra voksne. For lige nu er det vigtigste, at der er nogen voksne, som tager ansvar og passer på dig:
Du kan fortælle din mor, hvor svært du har det?
Måske ved din mor ikke hvor svært det er for dig, og måske har hun ikke opdaget det fordi hun selv er ked af det? Men hvis du fortæller hende det, så får hun bedre mulighed for at hjælpe. Måske kan du vise hende dit brev og svaret?
Du kan måske få din mor eller far til at svare på spørgsmål?
Hvad tror du, der ville ske, hvis du spurgte din mor eller far, hvor længe din far havde været utro? Eller du spurgte om din onkel havde begået selvmord – sagde at du gerne ville have klar besked? Kunne du få en af dem til at fortælle ærligt om det, på en god måde? Til at svare på dine vigtige spørgsmål om det der er sket?
Du kan fortælle din lærer hvor svært det er for dig at læse. Måske kan din mor fortælle det?
Ved din skole godt at der har været to svære dødsfald og en skilsmisse i din familie? Ellers er det godt at de får besked. Hvis de ved det, så kan de også bedre hjælpe og støtte dig. Måske kan du få en pause fra, at skulle læse alt for meget? Så du skal læse lidt mindre? Det kunne måske være en hjælp, så du ikke blev ekstra presset af at skulle læse meget.
Du kan fortælle en voksen du stoler på, hvor svært du har det.
Hvis din mor lige nu har svært ved at hjælpe dig, så er der måske en anden voksen du har tillid til. F.eks. en moster, en venindes mor, en lærer, en pædagog? Måske kan du vise dem dit brev og svaret? Så de kan forstå hvor alvorligt det er for dig, og sørge for at du får den hjælp og støtte du har brug for.
Du og din mor kan gå til lægen.
Lægen vil kunne give dig en henvisning til samtaler med en psykolog. Fordi du har mistet din farfar og din onkel, så kan I få økonomisk tilskud. En psykolog vil kunne trøste og støtte dig, og hjælpe dig med at få det bedre.
Du kan få hjælp fra Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelse har en rådgivning for alle, der er i familie med nogen der er syge af kræft eller døde af kræft. De har særlige tilbud til børn og det hele er gratis. Jeg ved mange børn har været rigtig glade for deres hjælp. Du (og din mor) kan ringe til dem på tlf. 8030 1030, og så kan de fortælle dig meget mere.
Du kan få hjælp i Kommunens psykologiske rådgivning.
Alle kommuner har en gratis og anonym rådgivning. Du kan kontakte dem alene, sammen med din mor eller en anden voksen. Eller din mor kan kontakte dem. Rådgiverne ved hvordan det er, at være barn, når familien bliver ramt af mange sorger på en gang. Og det kan være en stor hjælp at tale med dem. Din mor og resten af din familie vil også kunne få hjælp fra dem. Du finder nummeret til dem ved at gå ind på deres hjemmeside, eller ved at ringe til kommunen.
Du kan ringe til BørneTelefonen.
Du kan altid ringe, sms’se eller chatte med os her på BørneTelefonen. Nogen gange er det lettere, når man kan stille hinanden spørgsmål undervejs. Du kan både ringe, hvis du har brug for at tale med en voksen, eller hvis du har brug for hjælp til at få hjælp. Vi har bisiddere, der kan hjælpe dig, hvis du har svært ved at få den hjælp som du har brug for og ret til.
Er der nogen af tingene der lyder som noget for dig?
Det håber jeg.
Hvis du er i tvivl om noget, så ring og spørge på BørneTelefonen. Hvis du fortæller brevets id-nummer, så er du stadig anonym, men behøver ikke fortælle helt forfra.
Jeg er rigtig glad for at du skrev, og jeg ønsker dig alt det bedste.
De varmeste tanker og kram til dig fra BørneTelefonen
