Brev

Sygdom

Kære børnebrevkassen
 
jeg tror jeg har en depression fårdi jeg er hele tiden trist og kan ikke se meningen ved at leve mere.

Jeg tror det hele startet får 2 år siden da jeg var 8, først blev mine forældre sildt min far var utro med min bedste vens mor på det tids punkt var jeg lidt lige glad. Jeg trængt bare at jeg stadig ser den begge og det ville nok gå.

Lidt tid efter døde min farfar som har færet der gemmen hele mit liv næsten vær dag, han døde af kræft.men nu var det ikke slut sår døde min onkel 4 dage efter, druknet. Han betyd også så meget får mig.
 
melle de to år trængte jeg slet ikke på det. Men nu tænger jeg på det hele tiden.

Hvor lang tid min far her været utro, om min onkel begik selmord, om min farmor også tænker på selv mord nu, OSV. jeg har faktis også tænkt på sælvmor og gør det stadig men kan ikke bære tangen om at vis jeg gør det vil jeg ødelægge hele familien på min fars side, jeg føler næsten det er mig der skal holde sammen på min fars familie.

Jeg bliver moppet i skolen af dem jeg aldrig har snakket med jeg syntes bare det er får meget og de ting de siger ved de nok ikke vad de betyder men jeg har lært dem nu når man får det at vide hele tiden.

Jeg bliver moppet med min vægt jeg vejer ca dobbel sår meget so en på min højde ca skal veje

min mor gider heller ikke at hjælpe mig med at tabe mig, det er svær at gøre det når man altid er alene hjemme hele tiden.

Men jeg kan ikke klare det mere alle de ting køre inde i mit hovde. Og når jeg skal i seng kan jeg ikke sove men jeg kan sove om dagen men når jeg sover om dagen føler jeg mig stærk og jeg bliver set af de ander.

Og når jeg skal læse kan jeg slet ikke holde fokus på det sår når jeg skal læse er det bar sår træls.
 
Meget tit føler jeg mig rasløs , og jeg har og så ondt i hovedet hele tiden. Men alt det køre rundt i mit hovde det er også det jeg drømmer om om natten og jeg kan ikke klar det mere

og sår har jeg også nogen poblemer med vis der er nogen der siger noget til mig som jeg ikke vil have kan jeg godt finde på at slå dem (og jeg slå dem hård)

jeg ved ikke hvad det kan være om det er en depression?

Hilsen mig

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 10 år,

Mange 1000 tak for dit brev. Hvor er det et modigt og velformuleret brev, om noget der er meget, meget svært.

Og hvor er det imponerende, at du har haft energi til at skrive så godt et brev, midt i alt det svære.

Jeg vil gøre mit bedste, og håber mit svar kan hjælpe dig lidt.

Mit svar er langt. For du skriver mange vigtige og alvorlige ting, som jeg gerne vil svare på.

Jeg ved godt, du har svært ved at holde fokus når du læser. Det forstår jeg godt du har. Det er nemlig et helt almindeligt symptom på stress og overbelastning.

Måske skal du bare læse et lille stykke af svaret og så holde pause, til du er klar igen?

Ellers så prøv at ringe til os på 116 111. Så kan du oplyse brevets id-nummer, og så få børnerådgiveren til at læse svaret op for dig? Så kan I også tale om det bagefter.

Det kan også være, at der er en anden du har tillid til, og som du kan bede læse det højt for dig?

Jeg har prøvet at dele svaret lidt ind i nogle overskrifter. Det gør det lettere for mig at overskue, og måske også for dig?

Du spørger om du har en depression?

Det er kun din læge, der kan give dig diagnosen ”depression”. Og kun hvis I har talt sammen, og din læge har undersøgt dig.

Men det præcise navn på, hvordan du har det, er måske heller ikke så vigtigt?

For der er INGEN tvivl om, at du er under et ufatteligt stort pres. Og at du har brug for hjælp. Og at du skal have hjælp.

For når man som du, i lang tid bl.a.:

Har været trist

Har følt der ikke var mening med livet

Har været rastløs

Har haft ondt i hovedet

Har haft problemer med at holde fokus når man f.eks. skal læse

Har haft søvnproblemer

Har mange urolige tanker

Har urolige drømme om ting i ens liv

Har slået

Har haft selvmordstanker

Så er det klare tegn på, at man har været udsat for et alt for stort psykisk pres.  

Hele din krop fortæller dig: Nu er det nok! Den har brug for pause og hjælp til alt det svære. Og du har brug for pause og hjælp.

Så selvom det er svært og gør ondt, så reagerer du og din krop på en sund og rigtig måde, på alle de mange og svære ting du har oplevet. Alle der har været under så alvorligt et pres som dig, kender de reaktioner du fortæller om.

Og det er helt normalt, at du først reagerer nu, hvor der er gået et stykke tid.

Der er sket rigtig mange sørgelige ting i dit liv på KUN 2 år.

Du har mistet både din farfar og din onkel som du holdt meget af, og dine forældre er blevet skilt.

Det hele bliver endnu sværere, fordi din far var utro med din bedste vens mor, din farfar var syg af kræft inden han døde, og fordi du har mistanke om, at din onkel begik selvmord.  

Nu er du naturligt nok, blevet bange for, om din farmor måske kan finde på at begå selvmord, og du føler måske, at du alene skal holde sammen på din fars familie.

Derudover, du bliver mobbet med din vægt, og din mor magter tilsyneladende ikke at hjælpe dig.

Måske har du taget meget på de sidste 2 år? Og så er det næsten umuligt at tabe sig, når man har det så svært, som du har det lige nu. Det er fordi kroppen ”gemmer” på fedtet, når den er presset. Man kan sige at din krop prøver at passe på dig.

Og alt det er sket, og der er intet du kunne have gjort for at have forhindret det. Det skete bare. Og det skete næsten samtidig.

Det er alt, alt for meget for et menneske at bære. Uanset om man er barn eller voksen.

Voksne skal hjælpe og støtte dig.

Alle der oplever så mange og voldsomme ting samtidig har brug for hjælp og støtte.

Jeg forstår, at du lige nu er meget alene med dine tanker og følelser, og endnu er der vist ikke nogen voksne, der har set dig og haft overskud til at passe på dig?

Derfor er det rigtig godt, at du skriver og beder om hjælp.

For du har ret til hjælp, og dine forældre har ansvaret for at hjælpe dig. Hvis de ikke de kan hjælpe dig lige nu, fordi de også har det svært, så er der steder du og de kan få hjælp.

Jeg har prøvet at lave en liste, over måder du kan få hjælp fra voksne. For lige nu er det vigtigste, at der er nogen voksne, som tager ansvar og passer på dig:

Du kan fortælle din mor, hvor svært du har det?

Måske ved din mor ikke hvor svært det er for dig, og måske har hun ikke opdaget det fordi hun selv er ked af det? Men hvis du fortæller hende det, så får hun bedre mulighed for at hjælpe. Måske kan du vise hende dit brev og svaret?

Du kan måske få din mor eller far til at svare på spørgsmål?

Hvad tror du, der ville ske, hvis du spurgte din mor eller far, hvor længe din far havde været utro? Eller du spurgte om din onkel havde begået selvmord – sagde at du gerne ville have klar besked? Kunne du få en af dem til at fortælle ærligt om det, på en god måde? Til at svare på dine vigtige spørgsmål om det der er sket?

Du kan fortælle din lærer hvor svært det er for dig at læse. Måske kan din mor fortælle det?

Ved din skole godt at der har været to svære dødsfald og en skilsmisse i din familie? Ellers er det godt at de får besked. Hvis de ved det, så kan de også bedre hjælpe og støtte dig. Måske kan du få en pause fra, at skulle læse alt for meget? Så du skal læse lidt mindre? Det kunne måske være en hjælp, så du ikke blev ekstra presset af at skulle læse meget.

Du kan fortælle en voksen du stoler på, hvor svært du har det.

Hvis din mor lige nu har svært ved at hjælpe dig, så er der måske en anden voksen du har tillid til. F.eks. en moster, en venindes mor, en lærer, en pædagog? Måske kan du vise dem dit brev og svaret? Så de kan forstå hvor alvorligt det er for dig, og sørge for at du får den hjælp og støtte du har brug for.

Du og din mor kan gå til lægen.

Lægen vil kunne give dig en henvisning til samtaler med en psykolog. Fordi du har mistet din farfar og din onkel, så kan I få økonomisk tilskud. En psykolog vil kunne trøste og støtte dig, og hjælpe dig med at få det bedre.

Du kan få hjælp fra Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelse har en rådgivning for alle, der er i familie med nogen der er syge af kræft eller døde af kræft. De har særlige tilbud til børn og det hele er gratis. Jeg ved mange børn har været rigtig glade for deres hjælp. Du (og din mor) kan ringe til dem på tlf. 8030 1030, og så kan de fortælle dig meget mere.

Du kan få hjælp i Kommunens psykologiske rådgivning.

Alle kommuner har en gratis og anonym rådgivning. Du kan kontakte dem alene, sammen med din mor eller en anden voksen. Eller din mor kan kontakte dem. Rådgiverne ved hvordan det er, at være barn, når familien bliver ramt af mange sorger på en gang. Og det kan være en stor hjælp at tale med dem. Din mor og resten af din familie vil også kunne få hjælp fra dem. Du finder nummeret til dem ved at gå ind på deres hjemmeside, eller ved at ringe til kommunen.

Du kan ringe til BørneTelefonen.

Du kan altid ringe, sms’se eller chatte med os her på BørneTelefonen. Nogen gange er det lettere, når man kan stille hinanden spørgsmål undervejs. Du kan både ringe, hvis du har brug for at tale med en voksen, eller hvis du har brug for hjælp til at få hjælp. Vi har bisiddere, der kan hjælpe dig, hvis du har svært ved at få den hjælp som du har brug for og ret til.

Er der nogen af tingene der lyder som noget for dig?

Det håber jeg.

Hvis du er i tvivl om noget, så ring og spørge på BørneTelefonen. Hvis du fortæller brevets id-nummer, så er du stadig anonym, men behøver ikke fortælle helt forfra.

Jeg er rigtig glad for at du skrev, og jeg ønsker dig alt det bedste.

De varmeste tanker og kram til dig fra BørneTelefonen  

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat