Sygdom

Kære 18 årige pige

Jeg kan virkelig godt forstå du er modløs og ikke ved hvad du skal gøre. For almindeligvis ville vi jo besøge og støtte op om vores nærmeste familie, når de har brug for det, men det har hele denne Corona pandemi, vendt grundigt op og ned på.

Samtidig er det jo også svært for dig, at være forhindret i at være der. Du sidder jo også tilbage med en masse følelser, du ikke rigtig kan komme af med. Det er dejligt at høre du har en god kæreste. Det kan være svært for mange, helt at forstå hvordan det er med sygdom tæt inde på livet. Det er det måske også for din kæreste? Bliv endelig ved at tale åbent med hinanden om, hvordan du og han har det i det her.

Der er ingen tvivl om, at I har været igennem en hård tid, der dog måske har bragt jer endnu tættere sammen. Hvis man skal se på det positive i sådan et sygdomsforløb. Jeg fornemmer en meget ansvarfuld og omsorgsfuld storesøster og datter i din fortælling, og jeg kan godt forstå du har mange tanker om det nye forløb, der snart skal igang med din mor.

Med hensyn til dine yngre søskende, så tænker jeg at jeres mor og far skal have nogle aftaler sammen om, hvordan de bedst passer på dem, midt i denne tid. Og hvordan I passer på din mor og farmor, som er særligt sårbare lige nu. Selvfølgelig er det sikkert svært for din far, at hans mor er syg af kræft. Jeg håber sådan at der er nogen der kan passe på hende, så hun får en god sidste tid. Det kan være på hospitalet, et plejehjem eller måske hospice?

Mens din mor er syg, så er det hans ansvar at få passet ekstra godt på dine søskende.
Du kan være en kærlig storesøster på sidelinjen. Måske kan I snakke med lægerne om, hvordan du evt. kan være sammen med dem begge ind imellem, uden I risikerer at smitte hinanden? Det kunne fx være en gåtur i skoven, eller ved anden naturområde. Jeg synes også, at det er vigtigt du få talt om dilemmaet her direkte med dine forældre og hører deres holdning til, hvordan du og dine søskende skal have samvær i denne særlige tid, når din mor nu skal starte behandling.

En anden mulighed jeg vil foreslå er, at du kan sætte tid af dagligt, hvor du facetimer eller skyper med din familie. Det kan fx være en time eller to, hvor I får snakket om hvordan det går, hvad I får dagen til at gå med. Du kan også tilbyde dine søskende at hjælpe dem med lektier fx? Hvad tænker du om det?

Det kan være en god hjælp til en selv, at få lavet et fast tidspunkt på dagen, hvor man snakker sammen med sine nærmeste. På den måde får man bibeholdt kontakten, uden at hele ens vågne timer går med at tænke på det. Så er der også tid til andet.

For det er selvfølgelig en svær tid for mange, når man ikke kan mødes som man ellers ville. Og for dig ekstra mange bekymringer, når flere i familien er syge. Giv dig selv lov til, at gøre gode ting for dig selv. Når du har det så godt som muligt, så får du mere overskud til at være sammen og lytte, selvom det er på afstand.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og sender jer en masse styrke i denne meget anderledes tid.

Du er velkommen til at skrive igen, hvis du får brug for det. Du kan også ringe/sms til BørneTelefonen på 116111

Kærlig hilsen
BørneTelefonen