Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

sygdom

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige, Tak for dit brev! Jeg er glad for, du skriver igen, når du ikke fik svar første gang. Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du fortæller, at du har børneorm, og som jeg forstår dit brev, har du ikke fortalt det til nogen – heller ikke til din mor og far. Er det mon rigtigt forstået? Jeg kan godt forstå, at du synes, det er lidt ubehageligt at skulle fortælle, at du har børneorm. Du skriver, at du synes, det er pinligt, men faktisk kan alle få børneorm, både børn og voksne. Børneorm er ikke farligt at have, men det er ubehageligt og det klør. Man kan ikke selv gøre for, at man får børneorm. Det er noget, der smitter fra menneske til menneske, så man kan være uheldig, at man får børneorm, fordi man har været sammen med én, der har haft det. Det er vigtigt, at man bliver behandlet, når man har fået det – både for ens egen skyld, men også for ikke at smitte andre. Jeg spekulerer lidt på, hvorfra du mon ved, at det er børneorm, du har? Mon du har været hos lægen med det før? Hvis du har det, ved du måske allerede, at lægen kan udskrive en recept på noget medicin, som får det til at forsvinde. Man skal også sørge for at vaske hænder grundigt og tit, og det er også godt at gå i bad hver morgen, hvis man har børneorm. Lægen har helt sikkert flere gode råd, som vil kunne hjælpe dig. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, du får fortalt dine forældre, at du har børneorm. Dine forældre kan gå med dig til lægen, så du kan blive undersøgt. Hvis dine forældre vil oplyse din klasselærer om, at du har haft børneorm, kan de bede din klasselærer om ikke at fortælle resten af klassen, hvem det er, der har haft det. På den måde vil dine klassekammerater ikke få at vide, at det er dig, der har haft børneorm. Måske er du ikke den eneste, der har det i klassen. Det er kun læreren, én selv og ens forældre, der behøver at vide, hvem der har haft det. Det lyder rigtig ubehageligt for dig, at du har gået rundt med børneorm så længe, så jeg håber, at mit svar har hjulpet dig, og at du hurtigt får talt med dine forældre. Hvis du har brug for det, må du også meget gerne ringe til BørneTelefonen på nummer 116 111 og fortælle mere om det. Det er gratis at ringe, og telefonen er åben fra 11-23. Rigtig god bedring!   De bedste hilsner BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat