Kære pige
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for din mor. Hvor er det godt, at der findes medicin, som din mor kan få, og hvor er det godt, at hun har sådan en sød datter, som bekymrer sig for hende.
Når man går og har bekymringer og tunge tanker, kan det være rigtig godt at dele de tanker med nogen og få snakket om det. Så når du spørger, hvad du skal gøre, så vil jeg foreslå dig at tænke på, hvem du rigtig godt kan lide at snakke med... Er det en sød lærer eller SFO medarbejder måske? Eller en fra din familie? Det kunne være en moster, en tante, en af dine bedsteforældre måske?
Måske ved den person allerede godt, at din mor er syg, og så behøver du sikkert ikke sige så meget andet, end at du tænker meget på det og ikke rigtig ved, hvad du skal gøre... Hvis personen ikke ved, hvad der er med din mor, kan du starte med at fortælle det til hende eller ham. Du kan også vise det brev, du har skrevet her til BørneTelefonen, hvis det er lettere at få det "sagt" på den måde ..
Måske kan du også snakke med din mor om det på et tidspunkt, så "medicinen" ikke bliver sådan noget I ikke snakker om derhjemme. Din mor er jo den, der ved mest om, hvorfor hun tager sin medicin og hvad det betyder for hendes og dermed jeres dagligdag. Tror du, du vil turde at snakke med mor om det en dag?
Her på BørneTelefonen vil vi også rigtig gerne snakke med dig om, hvordan du har det med din mors sygdom. Du kan ringe til os på 116111 og snakke med en sød voksen, og du behøver ikke sige, hvem du er. Det er der mange andre børn der gør, og oplever det har været en hjælp. Det er bare at ringe og sige hej - så skal vi nok stille spørgsmål og hjælpe dig med at få snakket om det.
Varme tanker fra BørneTelefonen
