Kære pige 14 år
Tusind tak for dit brev. Jeg er ked af at læse, at du har haft tre hårde år, og at du stadig har det svært... Det er rigtig flot, at du skriver ind til BørneBrevkassen, og jeg håber mit svar kan hjælpe dig videre.
Til sidst i dit brev spørger du, om du har stress. Det kan jeg ikke fortælle dig med sikkerhed, for stress er en diagnose, som en læge skal stille. Men når jeg læser dit brev, så lyder det som om, du i et stykke tid har været overbelastet, og at du nu er nødt til at få ro til at komme ned i gear igen...
Et tegn på overblastning kan bl.a. være, at det bliver svært at overskue noget og at man få let til tårer. Det er rigtig vigtigt, at man tager "alarmsignalerne" alvorligt- akkurart som du gør, for så kan man hurtigere komme sig igen. - For JA, det er muligt at komme til at fungere godt igen...
Jeg tænker, at det i først omgang er vigtigt, at vi kigger på, hvad der kan få dig ud af sengen og i skole på en måde, som ikke stresser dig yderligere. Som du har det nu, forestiller jeg mig ikke, at du fra start af skal være hele dage i skolen, men det er min erfaring, at det er rigtig godt, hvis man ikke slipper kontakten til skolen helt... (Det kan nemlig på sigt gøre det endnu sværere at vende tilbage.)
Du skriver ikke noget om dine forældre/ dine lærere, men jeg går ud fra, at de (både lærere og forældre) er bekymrede, og at de har været med til at beslutte, at du ikke skal gå i skole?
Er der måske en af dem, du kan tale med og søge hjælp hos - evt. vise dette brev? Jeg tænker i hvert fald, det er vigtigt, at du ikke er alene om at finde ud af, hvad der skal ske. Den ordning I finder frem til, skal lærerne jo bakke op om. Jeg tror også, det er vigtigt at få meldt ud til klassen, at du i en periode har brug for ro, og at der vil være særlige aftaler for dig... (Det behøver du ikke at gøre, det kan dine forældre/ din lærer tage sig af)
Jeg ved, at andre i din situation i perioder har haft et meget begrænset skema og har fået nogle særaftaler, der har givet dem lidt ro. Det kunne fx. være sådan, at du mødte hver dag i 3. + 4. lektion og derefter gik hjem uden at skulle tænke mere på skolen før næste dag i 3. + 4. lektion... (Dette er bare et eksempel, jeg kan forestille mig mange forskellige muligheder)
Du skriver, du har veninder... Det lyder rigtig dejligt, og jeg tror faktisk ikke, de vil reagere dårligt på, at du har brug for at holde lidt igen med aftalerne for tiden. Hvis de ved, at du er presset, så tænker jeg, de vil forsøge at støtte dig som de bedst kan.- Deres støtte kan jo også bare være at vise forståelse for, at du ikke magter nogen aftaler lige de næste par dage...
Måske kan det - efter nogle dage uden aftaler- hjælpe dig at tænke, at du skal hen til dem, der er måske også en bestemt af dine veninder, som du tænker kunne være god til at hjælpe dig?
Det er også altid en mulighed at kontakte BørneTelefonen eller logge på UngeChatten og søge hjælp her. Og måske kunne dine forældre have glæde af at tale med en rådgiver på ForældreTelefonen (35 55 55 57) eller med en rådgiver fra Forældrerådgivningen (foreningen skole og samfunds rådgivningstilbud) så de kan drøfte, hvordan de bedst støtter dig.
Med venlig hilsen
BørneBrevkassen
