Kære du,
Jeg kan forstå på det du skriver, at du er bekymret for dit helbred.
Det er altid ubehageligt når man mærker at noget er anderledes i kroppen, og det er helt naturligt at blive bekymret. Derfor er det også godt, at du reagerer.
Mon du har lavet noget du ikke plejer at lave? F.eks. dyrket mere sport eller spist for lidt?
Man kan også føle stikken i brysten eller ubehag hvis der f.eks. er sket noget man er blevet ked af eller bekymret for.
Nogle gange kan bekymringer for at fejle noget også forstærke symptomerne så stikken i brystet bliver værre. Er det mon noget du kan genkende?
Sommetider kan stikken i brystet også være små muskelkramper.
Det kan fx være at du har lavet noget i frikvarteret, hvor de små muskler ved brystet og ribbenene er blevet brugt og kramper lidt bagefter?
Det er svært for mig at sige, hvad det er der gør, at det stikker i brystet – men det lyder til, at du ikke synes det er på en rar måde.
Derfor er det bedst, at du taler med dine forældre eller måske din lærer, når det stikker i brystet. Så de ved, at du mærker det i brystet.
Mon du har talt med dine forældre om dine symptomer?
Jeg tænker at det er vigtigt at du snakker med dine forældre eller en anden voksen om det.
Så kan I måske bestille en tid hos din læge.
Det er altid en god idé at blive tjekket af en læge, hvis man oplever symptomer man ikke er vant til.
Jeg håber du har fået svar på dit spørgsmål.
Du er altid velkommen til at skrive herind igen, eller til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver. Det er anonymt og gratis.
De bedste hilsner
BørneTelefonen